Drømmeskiftet til Leeds endte med at blive et regulært mareridt for den svenske landsholdslegende Thomas Brolin.

»Hvis det var en anden, der var blevet behandlet, som jeg blev, så tror jeg ikke, at vedkommende havde været i live i dag. Så slemt var det.«

Det fortæller den 50-årige svensker ifølge Aftonbladet til Dplay i programmet 'Superstjernerne derhjemme', hvor han åbner op om en svær tid i Leeds i midten af 1990'erne.

Her blev han udsat for det, han selv kalder for voksenmobning, efter at have skrevet kontrakt med den tidligere storklub i 1995.

Tomas Brolin scorede sejrsmålet, da Sverige slog Danmark med 1-0 ved EM i 1992.
Tomas Brolin scorede sejrsmålet, da Sverige slog Danmark med 1-0 ved EM i 1992. Palle Hedemann

Han havde netop skiftet tilværelsen i italienske Parma ud med et liv som den dyreste udlænding på daværende tidspunkt i engelsk fodbold, men eventyret endte med at blive en forfærdelig oplevelse for den svenske superstjerne.

»Jeg havde en lang snak med Howard Wilkinson, som var træner dengang, om, hvordan han ville bruge mig. Han mente, at han havde fundet den rette spiller. Det er svært for mig at forstå, at man kan sidde og lyve i sådan en situation. Men desværre havde han løjet for mig, længe før vi underskrev kontrakten. Derefter blev situationen underlig,« lyder det fra Tomas Brolin.

Det blev ikke til så meget spilletid i den første sæson, og da træningen heller ikke var noget, Brolin var vant til, kunne han ikke lade være med brokke sig til holdets træner.

»Jeg følte det, som om jeg rejste tilbage i tiden, da jeg kom til Leeds, i forhold til den måde, de trænede på, og den slags. Det sagde jeg måske til træneren. Og det var han ikke glad for, for i England er der et hierarki, som man skal indrette sig efter.«

Tomas Brolin (tv.) i duel mod den tidligere Arsenal-stjerne Fredrik Ljungberg (th.).
Tomas Brolin (tv.) i duel mod den tidligere Arsenal-stjerne Fredrik Ljungberg (th.). MAGNUS GOTANDER

Mobningen fortsatte, og derfor endte den svenske fodboldspiller med at blive syg i sin første sæson i klubben. Herefter blev han lejet ud til schweiziske Zurich og Parma, inden han skiftede til Crystal Palace for at få karrieren på ret køl igen, men sådan gik det aldrig.

Derfor stoppede han da også sin aktive karriere i en alder af blot 28 år, fordi han simpelthen havde mistet motivationen og lysten til at spille fodbold:

»Jeg kunne have fortsat, hvis jeg havde ønsket det.«

Tomas Brolin havde sin storhedstid i italienske Parma fra 1990 til 1995, hvor han i mellemtiden også var med til at føre Sverige til VM-bronze i 1994.