Han er en af verdens mest mægtigste fodboldagenter. Og dermed også en af de mest kontroversielle - den slags hænger gerne sammen i fodboldverdenen.

Det viser Mino Raiola, manden bag Zlatan Ibrahimovic, Marco Verratti, Paul Pogba med flere, endnu engang med en ny sag. Her har han fået en mystisk straf af det italienske fodboldforbund, FIGC.

Og det kan få store indflydelse på sommerens transfrmarked for en række af verdens største fodboldspillere. I tre måneder må 51-årige Mino Raiola nemlig ikke praktisere sin agentvirksomhed.

Årsagen er dog ikke udspecificeret i den meddelelse, som det italienske fodboldforbund har sendt ud. Det skriver La Gazzetta Dello Sport, ifølge The Sun.

Foto: Albert Gea
Vis mere

Ifølge franske L'Equipe er det ikke kun i Støvlelandet, at karantænen kommer til at virke. Den kommer også til at gælde på det internationale transfermarked, når først Uefa og Fifa får behandlet sagen.

Også Mino Raiolas fætter og partner, Vincenzo Raiola, har fået en karantæne - på to måneder. Mino Raiolas tre måeneders karantæne træder i kraft med øjeblikkelig virkning, og gælder frem til den 9. august. Det ventes at Raiolas advokater vil anke dommen.

Flere af Raiolas klienter er nogle af de hotteste navne i europæisk fodbold, hvoraf flere rygtes til nye klubber denne sommer. Eksempelvis bliver Paul Pogba fra Manchester United kædet sammen med Real Madrid, mens Ajax Amsterdam-supertalentet Matthijs de Ligt er på radaren hos eksempelvis FC Barcelona.  

Mino Raiola stod bag Pogbas opsigtsvækkende og rekordstore klubskifte fra Juventus til Manchester United. Det var en handel, som superagenten tjente 365 millioner kroner på, da han lod sig hyre af både sælgende klub, Juventus, og køberen United.



Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic er to af Raiolas klienter.
Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic er to af Raiolas klienter. Foto: Jonathan NACKSTRAND
Vis mere