Superstjerne svinede dem til på direkte tv: Nu undskylder han til alle
Fodboldstjernen Rodri blev fanget af kameraerne i en situation, hvor han sagde nogle grimme ting om modstanderholdet.

Fodboldstjernen Rodri blev fanget af kameraerne i en situation, hvor han sagde nogle grimme ting om modstanderholdet.

Nogle ting, man siger privat til en ven, skal hele verden ikke høre.
Men det kan være svært, når man er en af verdens bedste fodboldspillere.
For så er kameraet rettet mod en – selv om man sidder på udskiftningsbænken.
Det fandt Barcelona-stjernen ud af, da han var blevet skiftet ud af holdets kamp mod Valencia.
Det skriver mediet Marca.
Her kom han med nogle grove udtalelser om modstanderholdet Valencia:

»De er svage, de er meget svage. De er virkelig dårlige – de er forfærdelige,« fortalte han til sin sidemand og holdkammerat Pau Cubarsí.
Og det er uheldige udtalelser, når man er anfører for det spanske landshold.
Derfor har Rodri ifølge mediet ringet til Valencias anfører, José Luis Gayà, for at undskylde.
Han har angiveligt lagt sig fladt ned og forklaret, at han aldrig havde til hensigt at nedgøre Valencia.
Kommentarerne om klubben skulle være sagt i private og afslappede omgivelser, og han ville slet ikke være respektløs over for klubben fra den spanske østkyst.
Derfor bad Rodri også Valencia-anføreren viderebringe sin undskyldning til hele Valencia-truppen.
Mediet skriver, at José Luis Gayà accepterede undskyldningen fra verdensmesterskabernes bedste spiller.
Men han skulle også have gjort det klart, at Rodri tog fejl i sine udtalte påstande.