Gonzalo Higuain og Giorgio Chiellini ærgrer sig efter nederlaget i Champions League-finalen.
Gonzalo Higuain og Giorgio Chiellini ærgrer sig efter nederlaget i Champions League-finalen. Foto: FILIPPO MONTEFORTE

Ups, ups, ups. Ups!

Gonazalo Higuain, Juventus' stjerneangriber, har fjernet en video fra de sociale medier, hvori han takker holdkammeraten Dani Alves' for den tid, de har nået at spille sammen hos 'Den Gamle Dame' - så mon Alves har spillet sin sidste kamp for de italienske mestre?

Lad os først tage et kig på den video, som Higuain lagde ud på internettet, inden vi kommer til et brandvarmt rygte om netop Dani Alves, som Higuain blandt andet var på banen med i Champions League-finale-afklapsningen mod Real Madrid.

Videoen kan ses herunder:

Higuain siger blandt andet følgende i videoen:

»Dani, min bror, hvad kan jeg sige til dig? Jeg sender dig en stor tak, du ved, hvor meget jeg elsker dig. Det var en fornøjelse at spille med dig og vinde med dig. Jeg ønsker dig det bedste og håber, at vi kommer til at tilbringe mere tid sammen, for det er virkelig en fornøjelse. Ha' altid dit gode humør og smil med dig, det er det, der betyder mest i livet. Smil og vær glad.«

Videoen blev lynhurtigt slettet, men dén går ikke med internettet, når man er en verdensstjerne. Så bliver tingene opdaget og gemt af en eller anden i cyberspace.

SPAINssss

Dani Alves har blot været i Juventus et enkelt år, men han bliver allerede nu sat i forbindelse med Manchester City. I Manchester City vil Dani Alves blandt andre blive genforenet med sin tidligere træner i FC Barcelona, Pep Guardiola, der er manager i den engelske klub, og de lyseblå menes med stor sikkerhed at jagte i hvert fald én wingback. Angiveligt ønsker Manchester City først og fremmest at få fingrene i Monacos Benjamin Mendy, men Dani Alves nærmer sig i følge flere medier også et skifte.

Måske ved Higuain mere, end vi andre gør? Rygterne om et Alves-skifte bliver i hvert fald næppe aflivet med Higuains video in mente.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.