Superstjerne sætter ord på nyt liv: Kæresten er flyttet med
Danmarks nye stjernekeeper har taget kæresten med til Frankrig – og afslører særlig hobby.

Danmarks nye stjernekeeper har taget kæresten med til Frankrig – og afslører særlig hobby.

London er blevet skiftet ud med det østlige Frankrig.
For den danske landsholdsmålmand Filip Jørgensen er nemlig skiftet fra Chelsea FC til den franske klub Racing Club de Strasbourg.
Og her er han i ganske godt selskab.
For ud over at have kæresten med deler han omklædningsrum med landsmændene Lucas Høgsberg og Conrad Harder.
Det glæder den dansk-svenske målmand, der bruger meget tid sammen med de andre danskere.
»Vi spiller golf sammen. Det er også godt for mig at snakke dansk hver dag og lære sproget bedre,« fortæller den tidligere Villarreal-målmand.

Og Filip Jørgensen kan afsløre, at der er et af de tre fodboldtalenter, der er bedre til golf end de andre.
»Det er Lucas (Høgsberg, red.), der har det bedste handicap. Jeg tror, at jeg er nummer to, men det er tæt mellem mig og Conrad (Harder, red.).«
Lucas Høgsberg og Conrad Harder har tidligere spillet sammen i FC Nordsjælland og er kendt for at være tætte kammerater.
Men det var ikke noget problem for Filip Jørgensen at falde ind i relationen med de to unge danskere:
»Vi hygger os sammen alle tre, og vi har det godt.«
Selv når målmanden ikke er sammen med de danske holdkammerater, så har han stadigvæk selskab i det franske.
»Jeg er flyttet med min kæreste. Vi bor sammen i Strasbourg.«
Filip Jørgensen har stået de seneste to landskampe for Danmark mod Norge og Wales, men han er i tæt konkurrence mod den fynske målmand Mads Hermansen.