Vinicius Junior deler vandene.

Real Madrid-superstjernen med den flamboyante spillestil har en tendens til altid at komme i fokus.

I weekenden skete det igen, da brasilianeren fik direkte rødt kort - efter et VAR-gennemsyn - for at rive en modstander i håret.

Det var en bizar situation, da Vinicius Junior faktisk først så ud til at have scoret et mål, men det blev underkendt efter VAR-gennemsynet, hvor tv-billederne tydeligt viste, at stjernen rev Villareal-spilleren i håret.

Da Vinicius Junior modtog sit røde kort, gik han fuldstændig amok og måtte holdes tilbage af sine medspillere, da han var på vej lige i hovedet på dommeren.

Og den opførsel giver B.T.s fodboldekspert Emil Berggreen ikke meget for.

Vinicius Junior måtte holdes tilbage, da han modtog det røde kort. Foto: Oscar Del Pozo/AFP/Ritzau Scanpix

»Der er ikke noget at rafle om. Man må ikke hive folk i håret, og hvis man gør det, får man rødt kort. Hvis man er gavmild, kan man måske sige, at det kan ske i et kort sekunds affekt eller dumhed, men det er svært at forsvare reaktionen efterfølgende,« vurderer den tidligere Mainz-bomber.

På de danske fansider af Real Madrid på Facebook kan man også se, at fansene begynder at vende sig mod stjernespilleren. Adskillige skriver, at Vinicius har dummet sig og svigter holdet.

»Vinicius er alt for længe om at erkende, at han har dummet sig. Samtidig er det dårlig timing, at han i sin undskyldning indleder en anklage om unfair behandling fra dommernes side. Det gør man ikke, når man lige har dummet sig. Hans skaberi vinder han ingen fans på,« vurderer Emil Berggreen.

Der kan vente Vinicius Junior en længere karantæne, hvor han sandsynligvis vil misse braget mod Barcelona den 25. oktober.

José Mourinho er træner for Vinicius Junior i Real Madrid. Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix

Og derfor giver det ifølge Emil Berggreen mening, hvis der bliver kigget skævt til driblekongen i omklædningsrummet. 

»Hans holdkammerater, som i situationen måtte holde ham tilbage, må være skuffede over, at han i værste fald får fire kampes karantæne for sit udfald og misser El Clásico – helt selvforskyldt.«

B.T. Fodbold

I dag tager panelet en snak om to intense uger med det danske landshold?. Er Brian Riemer mere eller mindre presset nu? Har vi fået mod på landsholdet igen? Hvem er de store vindere og tabere efter disse fire kampe? Og så runder vi også Superligaen til sidst i udsendelsen. Vært: Lasse Vøge Medvært: Jonas Ryefelt Producere: Frederik Riis-Jacobsen, Emilie Maja Jeppesen og Astrid Trolle Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.