Emmanuel Sabbi har længe været en profil i Superligaen, og han skifter derfor snart Hobro ud med OB. Men uden et fodboldtalent havde angriberen været et helt andet sted i livet.

I et interview med DR fortæller amerikaneren, at fodbolden reddede ham fra at gøre kriminelle ting for at overleve og skaffe penge til sin fattige familie.

22-årige Sabbi tilføjer, at flere af barndomsvennerne begyndte af gøre dumme ting, fordi de bruge tid i den lokale ghetto. Fodbolden sørgede for, at han aldrig nåede dertil.

Den kommende OB-spiller blev født i Italien, men er vokset op i Columbus i USA. Hans forældre er oprindeligt fra Ghana.

Emmanuel Sabbi har både boet i Italien, USA og Danmark.
Emmanuel Sabbi har både boet i Italien, USA og Danmark. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Fodboldspillerens forældre har været fattige gennem hele hans barndom, og han ønsker at tage farens byrde på sine skuldre, mens han tjener gode penge på at spille fodbold.

»Min familie havde ikke så mange penge, så vi har altid arbejdet hårdt. Min far har ikke haft et liv i omkring 20 år, fordi han har skullet sørge for os. Den byrde har jeg altid ønsket at finde en måde at overtage, så han kan slappe af.«

Emmanuel Sabbi sender derfor størstedelen af sin løn hjem til familien i USA, mens han har gaver med til dem alle sammen, når han er hjemme på besøg to gange om året. Her mødes han ligeledes med venner og tjekker op på, hvordan de har det.

Barndomsvennerne begyndte at sælge narkotika, fordi de gerne ville kunne give penge til deres fattige familier.

Emmanuel Sabbi skifter snart Hobro ud med OB.
Emmanuel Sabbi skifter snart Hobro ud med OB. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Den 22-årige amerikaner mener, det er muligt at blive solgt til udlandet i løbet af karrieren. Men det kræver først, at han fortsætter sin udvikling i OB.

Sabbi har mange drivkræfter, men den største er at kunne give sine yngste familiemedlemmer en sund og god opvækst hjemme i USA.

Den talentfulde angriber har scoret syv mål for Hobro i denne sæson. Holdet kæmper lige nu for at undgå nedrykning.