For nogen er fodbold sagen. Andre er mere til tennis.

Og nu gør et overlap mellem de to sportsgrene, at en Superliga-kamp må rykkes.

Der er dog tale om lidt af en opgradering. I hvert fald hvis man ser på seertallene.

Sønderjyske-Brøndby IF bliver nemlig vist på TV 2’s hovedkanal fremfor på TV 2 Sport X, som ellers planlagt.

Til gengæld vises tenniskampen mellem Elmer Møller og Jannik Sinner ved Madrid Open på den dedikerede sportskanal.

»Superliga-kampen mellem Sønderjyske og Brøndby skubbes fra TV 2 Sport X og over til TV 2. Det er både optakten, der begynder kl. 15.30, og selve kampen kl. 16.00, der sendes på hovedkanalen,« oplyser TV 2.

B.T. liveblogger fra kampen.