FC Barcelona er på kurs mod det andet spanske mesterskab i træk.

Anderledes kan det næsten ikke være efter en weekend, hvor FC Barcelona selv lørdag vandt 2-1 på udebane over Las Palmas, mens begge de nærmeste rivaler satte point til søndag.

Søndag aften havde Atlético Madrid fordel af hjemmebane mod Villarreal, som ligger på fjerdepladsen i Primera Division. Her måtte mestrene fra 2014 nøjes med 0-0.

I tillægstiden fik indskiftede Luciano Vietto ellers en god mulighed for at afgøre sagen for Atlético Madrid, men forsvrasspilleren Eric Bailly fik lige nøjagtigt generet argentineren så meget, at vinklen blev for spids.

Med nulløsningen er Atlético Madrid otte point efter FC Barcelona efter 25 kampe af den spanske liga.

Real Madrid er yderligere et point efter takket være 1-1 i Malaga.

Cristiano Ronaldo blev både helt og skurk, for han bragte Real Madrid foran, men han brændte også et straffespark.

Det blev dyrt, da Raúl Albentosa midtvejs i anden halvleg udlignede for sydspanierne.

 
Cristiano havde muligheden for at sætte sit navn på måltavlen for anden gang i kampen. Det glippede dog.
Vis mere