Torsdag blev sløret løftet for, hvem der til februar får æren af at stå for det prestigefyldte Half Time Show i den store amerikanske fodboldfinale, Super Bowl.

Og valget er faldet på den 30-årige canadier The Weeknd.

The Weeknd, hvis borgerlige navn er Abel Tesfaye, er én af klodens største popstjerner, og han har 'solgt platin' mere end 45 gange i løbet af de seneste 10 år, og han har vundet tre Grammy'er.

Canadieren er ikke overraskende begejstret for udsigten til at have hele verdens øjne hvilende på sig i 15 minutter til januar.

SUZANNE CORDEIRO

»Vi er alle vokset op med at se verdens største stjerner spille ved Super Bowl, og man kan kun drømme om selv at havne i den position.«

»Jeg er ydmyg, beæret og ekstatisk over udsigten til at være i centrum på den berømte scene,« siger The Weeknd.

Da Latin-dronningerne Jennifer Lopez og Shakira i år stod for Half Time Show'et fulgte 104 millioner seere med direkte. Tidligere har stjerner som Michael Jackson, Prince, Bruce Springsteen og Paul McCartney haft ansvaret for pauseunderholdningen.

Super Bowl finder sted på Raymond James Stadium i Tampa Bay (Florida) søndag den 7. februar.