»Vi appellerer, fordi vi mener, at der også for fangrupper er vide rammer for ytringsfrihed i Danmark.«

Det siger FCK-direktør Jacob Lauesen til klubbens hjemmeside i forbindelse med, at de appellerer flere kendelser fra Fodboldens Appelinstans.

»Vi deler ikke holdningerne på de pågældende bannere, men det er vores vurdering, at budskaberne er indenfor rammerne af dansk lovgivning i forhold til den specifikke begivenhed. Fodboldfans bør også have ret til at udtrykke sig kritisk,« uddyber direktøren.

Sagen går nu til idrættens højeste instans, Danmarks Idrætsforbunds (DIF) Appelinstans. Her er behandlingstiden minimum to til tre måneder.

Banneret her, der er lavet for at håne politiet, er et af de bannere, FCK har fået en bøde for.
Banneret her, der er lavet for at håne politiet, er et af de bannere, FCK har fået en bøde for. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

Klubbens fans har i tre kampe i efteråret fremvist bannere med kritik af politiet, og det har FCK fået bøder for. Det er disse bøder, fodboldklubben appellerer.

Det drejer som om bannere fremvist under kampe mod Brøndby, FC Midtjylland og IF Lyseng.

FCK skriver på klubbens hjemmeside, at de helt konkret er uenige i fortolkningen af FIFA's regelsæt, der ligger til grund for DBU’s disciplinære bestemmelser. FC København er heller ikke enige i, at bannerne er stafbare efter straffeloven:

»Vi sætter spørgsmålstegn ved, om Fodboldens Disciplinærinstans fortolker FIFA’s regler efter hensigten. Samtidig mener vi, at hensynet til ytringsfriheden bør veje tungt, og det mangler vi at se i kendelserne,« siger Jacob Laeusen.