Lionel Messi skal videre til Saudi-Arabien.

Det fortæller nyhedsbureauet AFP, der fra kilder i Saudi-Arabien erfarer, at Lionel Messi nærmer sig et skifte til ørkenstaten.

Messis kontrakt med PSG udløber i slutningen af ​​sæsonen, og han er tidligere blevet meldt færdig i klubben af franske L'Équipe.

Han blev suspenderet i sidste uge efter en rejse til Saudi-Arabien, men er nu tilbage med holdet.

Lionel Messi og konen, Antonela Roccuzzo, var mandag aften på den røde løber til Laureus World Sports Awards i Paris.
Lionel Messi og konen, Antonela Roccuzzo, var mandag aften på den røde løber til Laureus World Sports Awards i Paris. Foto: JULIEN DE ROSA
Vis mere

I Saudi-Arabien kan han blive 'genforenet' med Cristiano Ronaldo, der spiller for Al-Nassr.

Der har været forlydender om, at klubben skulle være Al-Hilal. Angiveligt har de sammensat en lønpakke på omkring 2,7 mia. kroner om året.

Rygterne om argentineren med de syv Ballon d'Or-titler har været hefitge i den seneste tid, hvor også et comeback til Barcelona og et MLS-eventyr i Miami har været nævnt.