Det havde været lidt af et skifte.

Bayern München har været på keeperjagt, og de fik schweiziske Yann Sommer, som stod øverst på deres ønskeseddel.

Men var det ikke lykkedes, så lød plan B altså på at hente den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel, afslører det store tyske medie Bild.

Klubben havde lagt en føler ud, og Schmeichel siges at have været interesseret i et skifte fra Nice, selvom han kun har været der siden i sommer.

Det er da også forståeligt, hvis den 36-årige keeper har haft lyst til at prøve sig af i den hæderkronede klub, som Bayern er.

Førstemålmanden Manuel Neuer er ude med skade, så der måtte hentes forstærkning på den vitale post.

Schmeichel har kontrakt i Sydfrankrig til sommeren 2025.