Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Når Åge Hariede 1. marts officielt begynder som dansk landstræner, er der 183 dage til, at han skal have et hold klar til den første kamp i kvalifikationen frem mod VM i 2018. BTs sportschef, Benjamin Munk Lund, har mødt den kommende landstræner til en snak om alt det, han skal nå.

På papiret begynder Åge Hareide først sit landstrænerarbejde den 1. marts. Men når man møder Åge Hareide, får man ikke andet indtryk, end at Danmark reelt allerede nu har en ny landstræner. Han er i gang med jobbet.

Han havde hellere ventet til efter sommerferien og et EM med dansk deltagelse, det havde i hans øjne været bedre for det landshold, han overtager, hvis spillerne havde fået den erfaring, oplevelse og energi med, som det giver at stå i en slutrunde. Og det havde været den rigtige afsked for hans forgænger Morten Olsen, men sådan blev det ikke.

Derfor sidder Hareide nu på en restaurant på vesthavnen i Malmø få hundrede meter fra den lejlighed, der har været hans hjem i tiden som Malmö FF-træner, og taler om de muligheder, det også giver ham, at han kan komme i gang med sit arbejde med holdet tidligere.

Helt præcist er der 183 dage fra den 1. marts og frem til første betydende kamp, VM-kvalifikationsstarten mod Armenien i Parken 4. september. Han siger, at han ikke tror, vi kommer til at se de store overraskelser, når han skal udtage sin første landsholdstrup til to venskabskampe i påsken. Superligaen vil kun lige været gået i gang, og han forventer at bygge sin første trup op omkring den erfaring, der allerede findes på det danske landshold.

Men de erfarne spillere kommer også til at møde en landstræner med et tydeligt krav om gejst og engagement. Der er ikke plads til folk uden den rette ild, slår Hareide ganske tydeligt fast. Den ild skal han allerede inden den første samling op til to kampe i påsken ind og fornemme, om den findes hos spillerne.

»Det er vigtigt for mig at mærke deres ambitioner. Alle skal have en ambition og et drive. Vi skal skabe en tro på, at vi kan gøre det. Vi får fem træningskampe, før det gælder mod Armenien, og dem skal vi bruge godt. Vi skal finde vores system og vores formation, og vi skal teste, hvordan spillerne fungerer bedst sammen, og så skal vi finde ud af, hvem af de gamle, der har ambitioner. Vi kan kun bruge spillere, som har ambitioner, hvis vi skal til VM. Vi kan kun køre med spillere, som har ambitioner om at komme til VM. Rundt om det kan vi så få nye og yngre ansigter ind på holdet også.«

Skal man være en del af det danske landshold i fremtiden, skal man have ambitioner om at komme med til slutrunder, siger den nye landstræner Åge Hareide
Skal man være en del af det danske landshold i fremtiden, skal man have ambitioner om at komme med til slutrunder, siger den nye landstræner Åge Hareide Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Skal de ambitioner pege helt frem til VM i 2018, eller kunne eksempelvis Daniel Agger skrive en et-årig kontrakt i Brøndby og dermed måske ikke helt sikkert være spiller frem til 2018? Sagt på en anden måde: Kan du bruge spillere, som måske ikke er med hele vejen?

»Det er svært at gøre det. For man skal gerne have holdet hele vejen, for så ved man, hvad man kan stille med i slutrunden. Der skal man vide, at man kan stille med de bedste spillere. I kvalifikationen kan man godt skifte mere i forhold til modstanderen - det kan være forskelligt, hvad man skal bruge mod Armenien hjemme og mod Polen på udebane. Men for at komme tilbage til dit spørgsmål om et år ad gangen, så vil jeg sige, at meget også vil bero på, hvad man præsterer, og hvad jeg kan få øje på af ambitioner.«

Men kan du leve med det, hvis du ikke kan få et tilsagn om, at han er med hele vejen til 2018?

»Det må jeg først tale med Daniel Agger om - men han har jo med sin erfaring en enorm symboleffekt.«

Men sådan helt generelt?

»Helt generelt ville det være problematisk, hvis jeg skal arbejde med en masse spillere, som kun siger, at de spiller en kamp ad gangen. Man skal vide, at man har en spiller med sig. Men med det, som vi står over for nu, kan vi måske godt gøre det og sige, at nu sætter vi kvalifikationen i gang med vores kampe i efteråret, og så har vi en ny skæringsdato til nytår. Vi er jo ikke Tyskland og Frankrig, så mange kan vi heller ikke vælge mellem. Jeg er frem for alt optaget af, at få de bedste med, hvis de også har ambitionerne.«

Vi kan nemlig ikke vælge imellem så mange, og derfor har vi jo med skiftende intensitet de seneste mange år haft diskussionen om, hvor meget spilletid en spiller skal have i sin klub for at spille på landsholdet. Og her er Nicklas Bendtner det evige og konkrete eksempel. Hvor lang er den snor hos dig?

»Jeg synes, det kommer an på, hvor længe man har været ude. Jeg tror ikke, man gør sig selv eller holdet noget godt, hvis man ikke har spillet længe. Man må spille regelmæssigt for at være i sin bedste form. På det niveau, vi skal spille, skal man have kampe i benene, men vi kigger også på, hvad folk er dygtige til. Bendtner er jo dygtig til at lave mål, okay så skal han måske ikke spille 90 minutter, måske skal han spille 20 minutter som joker. Det må vi tænke igennem. Statistisk set udgør Bendtner jo en trussel, og jeg tror ikke, at man skal være så sort-hvid dér, ligesom jeg også skeler til, at der kan være forskel på, hvad man har brug for spillemæssigt for at gøre ondt på forskellige modstandere.«

Fornemmer jeg i noget af det, du siger, at vi har fået en landstræner, der ikke er bange for at ændre sit hold i forhold til modstanderen?

»Altså jeg ser sådan på vores VM-kval.-gruppe, at mod Rumænien og Polen skal vi være smarte, og i de andre kampe skal vi tro på, at vi er dygtigere. Mod Polen i Warszawa skal vi formentlig være bedst til at forsvare os og spille på kontra, hvorimod jeg formoder, at vi hjemme mod Armenien skal angribe. Så ja, til den ene kamp skal der arbejdes med kontraspillet, og til andre kampe skal der arbejdes på, hvordan vi trykker en modstander ned. Hvad, vi gør på den sidste tredjedel af banen, bliver så afgørende.«

Spørger man Åge Hareide, var det kun nogle små ting, som gjorde, at Danmark ikke kvalificerede sig til EM i Frankrig
Spørger man Åge Hareide, var det kun nogle små ting, som gjorde, at Danmark ikke kvalificerede sig til EM i Frankrig Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Hvor meget fulgte du den danske kvalifikation til EM?

»Ganske godt, jeg så det meste i tv her fra Malmø, og så var jeg selv til stede i Stockholm og i Parken til kampene mod Sverige, men jeg har ikke genset det.«

Hvorfor kom Danmark ikke til EM?

»Det var jo egentlig bare Zlatan. De kampe mod Sverige var meget lige, og Danmark vågnede lidt sent i Stockholm, hvor man fik skiftet spillere ind, der gjorde en stor forskel. Derudover var det præget af manglende effektivitet i Parken, 0-0-kampen mod Albanien skulle jo bare have været vundet. Et mål der, så havde Danmark været til EM. Det er så små forskelle. Man kan ikke pege på noget specielt.«

Vi er vel enige om, at det er i kvalifikationsgruppen, at det går galt og ikke så meget i de to kampe mod Sverige. Det kan jo ske igen, at vi taber samlet i to kampe til et hold som Sverige?

»Ja, det er meget lige.«

Men puljen, der skal vi vel videre fra?

»Ja, helt sikkert. Ingen tvivl. Man har en af de bedste keepere i Europa, og man har et dygtig og rutineret forsvar, og der er gode boldspillere på midten, så det var måske på den sidste tredjedel, at Danmark svigtede. Der var jo egentlig chancer. Blandt andet husker jeg  tidligt i kampen mod Sverige i Parken, at bolden danser på overligger og streg, og det er så klassisk. Nogle gange scorer man bare nemt, og andre gange kan man bare ikke,« siger Hareide og fortsætter:

»Hvis man nu tager sådan en kamp, som vi har mod Armenien, når jeg skal i gang, så skal vi være gode til at få tre-fire mand i boksen til vores indlæg, og vi skal have lukket rummet om feltet ned også, så vi kan samle op, hvis bolden falder ud der. Det skal vi arbejde med.«

Fire mand i boksen lyder godt, hvordan lover du mig, at de kommer derind?

»Der kommer i hvert fald tre, og så kan en fjerde ligge og snuse på kanten. Generelt skal vores spil gå hurtigere i længderetningen, når vi erobrer bolden. Jeg vil også spille ud bagfra og bruge min midtbane i opspillet, men kravet om at komme ind i boksen bliver anderledes, og dem, der ikke kan det, de spiller ikke. De skal derind, for det er der, målene laves. Det  er lige meget for mig at stå uden for boksen. Jeg håber, at det kan være en løsning på vores målproblem.«

Danmark har altid været gode til at skabe dygtige spillere, siger Åge Hareide og  peger på det, han kalder for den danske fodboldmentalitet
Danmark har altid været gode til at skabe dygtige spillere, siger Åge Hareide og  peger på det, han kalder for den danske fodboldmentalitet Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Har vi været for dårlige til de ting?

»Det vil jeg ikke sige noget om, for så vil jeg kritisere Morten Olsen, og det har jeg ingen grund til. Det kan gå lidt i bølger, nogle generationer er gode offensivt, og så kan man have generationer, der er bedre defensivt. Jeg synes, Morten Olsen har spillet med de bedste spillere.«

Du kommer ind i jobbet oven på en utrolig skuffelse over, at Danmark ikke skal til EM, og du er heller ikke Michael Laudrup men blot norske Åge Hareide. Er det hele så meget op ad bakke, at det kun kan gå fremad?

»Det kan gå begge veje. Jeg håber, det skal gå fremad. Fordi vi ikke skal til EM, så har jeg fået foræret fem kampe til at skabe mit hold, og det er det positive ved, at Danmark ikke er med ved EM. Jeg kender ikke hierarkiet på banen og uden for banen, og det skal jeg lære at kende for at vide, hvordan spillerne fungerer sammen. Mit arbejde begynder med at få en fornemmelse af, hvor jeg har de erfarne spillere henne, og så skal vi have de unge ind omkring det.

»Danmark har altid været gode til at skabe dygtige spillere. Meget bedre end Norge. Det handler om mentaliteten i Danmark. Man tror på, at man er god, og at fodbold er vores spil. Jeg har jo mærket det på min egen krop , da jeg som spiller i 80’erne mødte ’dynamitdrengene’. Danskerne tror på, at vi uddanner til de store ligaer.«

Men er det også dér, vi er i dag? Når du kigger på det, føler du så - hvor absurd det end kan virke, når Sverige og Island skal til EM, og vi ikke skal - alligevel, at du blevet landstræner for Skandinaviens bedste materiale?

»Ja, det gør jeg faktisk. Fodbold betyder så meget for danskerne, og jeg tror, at det vil komme tilbage. I har været europamestre. Det er der trods alt ikke ret mange lande, der har prøvet. England har aldrig vundet. Det er vigtigt, at vi holder fast i, at vi er et anerkendt fodboldland, og at  vi har et folk, der ikke er ligeglade med deres landshold. Det var anderledes i Norge. Vi må holde liv i den tro, og vi må holde liv i, at landsholdet betyder en masse.«

Andre læser også