Den ambitiøse 2. divisionsklubben Nykøbing FC, der har fået pengekassen fyldt op af flere lokale rigmænd - bl.a. kokken Claus Meyer og eks-landsholdsspilleren Claus Jensen - indkalder til pressemøde mandag.

Og her vil der blive spillet med musklerne. Klubben vil blandt andet præsentere en 'markant forstærkning af en kendt dansk profil med mange års erfaring fra udlandet og Superligaen'.

»Derudover vil vi også præsentere et banebrydende tiltag for en 2. divisionsklub, som vil være det første store skridt hen mod Superligaen 2020, som er målet for Nykøbing FC,« skriver klubben i en pressemeddelelse.

Nykøbing FC overvintrer på fjerdepladsen i 2. division, pulje 2 - otte point efter førerholdet Frem.