Der er mange meninger om ham, Cristiano Ronoaldo.

Men en plads på fodboldtoppen har han gang på gang vist, at han har fortjent. Og i tirsdagens Champions League-returogør mod Atletico Madrid, viste han igen, hvorfor han er en af verdens bedste fodboldspillere.

Portugiseren diskede op med et hattrick og sikrede Juventus' avancement, men efter kampen var det ikke målene, der løb med opmærksomheden.

Det var i stedet Ronaldos vilde jubel. Her så det nemlig ud, som han imiterede Diego Simeones vilde jubel fra det første opgør, hvor Ateltico Madrid vandt 2-0.

I det første opgør på Wanda Metropolitana gav Atletico Madrid-fansene også deres mening til kende om Ronaldo.

Der blev både grinet af hans afslutninger, når de gik forbi mål, og sunget sange om hans skattesager. Ronaldo svarede dog også igen ved at vise fem fingre til publikum - en hentydning til hans fem Champions League-titler.

Tirsdag aften i returopgøret tog Ronaldo så sidste stik, da han jublede som Simeone og derved sendte et signal til Atletico Madrids fans.

Opgøret tirsdag aften mellem Juventus og Atletico Madrid endte 3-0, og du kan se alle målene fra opgøret her.