Stor mystik - Eriksens fremtid stadig uvis
Christian Eriksens situation blev ikke mere afklaret efter transfervinduets lukning. Og det er mystisk, mener B.T.s sportsredaktør.

Christian Eriksens situation blev ikke mere afklaret efter transfervinduets lukning. Og det er mystisk, mener B.T.s sportsredaktør.

Rygterne svirrede længe om Christian Eriksen op til transfervinduets lukning onsdag aften.
I Odense drømte fansene om det næsten umulige comeback til Fyn, som i sidste ende blev skudt ned af sportsdirektør Troels Bech.
Dagen derpå er ingen stadig blevet klogere på Eriksens fremtid, efter han faldt om på Odense Stadion i en landskamp mod Ukraine i juni og fik et stød fra den ICD-enhed, han fik indopereret efter sit hjertestop i Parken i 202.
»Det er meget mystisk, at der ikke er sluppet mere ud på tre måneder,« siger B.T.s sportsredaktør Lasse Vøge om den mystiske situation og fortsætter:
»Jeg har hørt, at han har været i gang med en seriøs genoptræning, der skulle være målrettet et comeback. Men hvorfor det trækker ud, er simpelthen ikke til at sige,« konkluderer han.
Eriksen er fortsat på kontrakt frem til næste sommer hos Wolfsburg, der rykkede ned fra Bundesligaen i sidste sæson.
Men om han vender retur til den tyske klub, der officielt har givet ham frie tøjler til genoptræning på dansk jord, er altså uvist.
For et karrierestop kan også blive vejen.
Indtil videre må vi vente på svar.