August er en måned, fodboldspilleren Rasmus Nissen Kristensen og kæresten, Frederikke Knygle, aldrig vil glemme.

På månedens første dag blev parret nemlig forældre for første gang.

Det afslører de i en story på Instagram, hvor de har delt et billede af sønnen med teksten 'Valther Axel' og datoen '01.08.24.'

Det var i TV Midtvest-dokumentaren 'Fodbolddrenge i Rom', at den danske landsholdsspiller fortalte, at han skulle være far.

Det var dog langt fra det eneste, han åbnede op om i programmet, der følger ham og fodboldspilleren Gustav Isaksen, som spiller i Lazio.

På et tidspunkt falder snakken på de tårnhøje summer, der tikker ind på kontoen, når man er fodboldspiller, og her overraskede Rasmus Nissen med en noget bastant udmelding.

»Jeg kan godt blive flov over, at vi som fodboldspillere tjener så meget. Jeg skammer mig faktisk ind imellem,« fortalte han.

Den 27-årige højreback startede sin karriere i Midtjylland, hvorefter turen gik videre til den hollandske storklub Ajax Amsterdam.

Siden har han optrådt for både østrigske RB Salzburg, engelske Leeds United, italienske Roma og nu tyske Eintracht Frankfurt, hvortil han er udlånt fra Leeds.

Han fik debut for det danske landshold i september 2021, og siden er det blevet til 21 kampe i rødt og hvidt.

B.T. Fodbold

Dagens episode er sponseret af HelloFresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk og brug koden TRANSFER. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse. Og hvis du bestiller nu, får du oven i købet gratis dessert med i alle kasser – resten af livet! Du kan også bruge koden, hvis det er mere end 12 måneder siden, du sidst har været kunde og du savner de lækre, nemme måltidskasser. Jonas Dalgård og Jonas Ryefelt er i studiet for at diskutere Danmarks næststørste transfer nogensinde, FCKs måske kommende profil og et saftigt tip om et flag, der er spottet i en dansk carport.