Mere end et døgn efter, at både klubben, medier og nyhedsbureauer meldte, at fodboldspilleren Christian Atsu var fundet i live efter jordskælvet, er meldingen en anden nu.

Den tidligere Newcastle og nuværende Hatayspor-spiller i den bedste tyrkiske fodboldrække meldes nu stadig forsvundet.

Det skriver blandt andre BBC, Sky Sports og Christian Atsus træner via nyhedsbureauet Reutes:

»Der er endnu ingen oplysninger om, hvor han befinder sig. Vi ved ikke, hvor han er. Det er ikke rigtigt, at han blev taget ud (af murbrokkerne, red) eller taget nogen steder,« siger Hatayspor-manager Volkan Demirel til Reuters

Foto: OZAN KOSE
Vis mere

Nu har agenten for den 31-årige tidligere Premier League-spiller også skrevet på Twitter, at de stadig ikke har kunne bekræfte, hvor Atsu befinder sig, trods tirsdagens udmeldelse fra klubben, hvor det fremgik, at han var fundet i live. Det fortalte Hatayspor-talsmand Mustafa Özat-

Fodboldstjernen blev matchvinder, da han scorede kampens eneste mål for Hatayspor søndag aften, som slog Kasimpasa med 1-0. Blot timer senere blev han meldt savnet efter jordskælvet.

Både Chelsea og Newcastle udsendte mandag støttehilsener på de sociale medier, da hans skæbne endnu var ukendt.

Atsu skiftede til Hatayspor i september 2022 og har indtil videre spillet fire kampe for klubben.