Afstanden var på 8.900 kilometer, turen tog omkring 12 timer. - og prisen var lige omegnen af svimlende 1,35 millioner kroner.

For Keylor Navas VILLE væk fra coronanedlukkede Paris.

Fodboldmålmanden valgte derfor ifølge ESPN at chartre et privatfly til små 180.000 euro og rejse fra den fra franske hovedstad og hjem til Costa Rica. Med i flyet var hustruen og de tre børn.

»Vi er bare mennesker, og vi er bange,« citerer Aftonbladet PSG-målmanden for at have sagt.

Keylor Navas griber ind for PSG.
Keylor Navas griber ind for PSG. Foto: STEPHANE MAHE
Vis mere

I Frankrig er der udgangsforbud på grund af covid-19-smittefaren, og indbyggerne opfordres til at blive hjemme så meget som muligt.

Alligevel har flere spillere fra PSG forladt landet og er rejste hjem, selv om luftrummene nærmest er tomme, fordi flyselskaberne har ladet aflyst afgange på stribe og har ladet flyene blive på jorden.

»Det var det værd for at give mine kære fred. Vi vil være tæt på vores familie,« skulle Keylor Navas have sagt.

Det var i fredags. at fodboldstjernen tog turen fra Frankrig til Costa Ricas hovedstad, San Jose, hvor hans bevægelsesfrihed nu også er indskrænket. For her er han nu i gang med 14 dages karantæne.

Også andre af PSG-holdkammeraterne er rejst hjem under coronanedlukningen af verdenssamfundet. Det har også brasilianerne Neymar og Thiago Silva samt uruguayaneren Edinson Cavani gjort. En spiller som argentinske Angel Di Maria er dog blevet i Paris.