Stjernens ekskone langer ud: Han var utro flere gange
På de sociale medier bliver der ikke lagt fingre imellem.

På de sociale medier bliver der ikke lagt fingre imellem.

Romas Wesley França er på ingen måde i kridthuset hos ekskonen Amanda Martin.
I hvert fald langer ekskonen gevaldigt ud efter den brasilianske landsholdsspiller på Instagram.
'Wesley França har været mig utro flere gange, også med prostituerede,' hævder hun.
'Jeg ved det, fordi jeg har set det med mine egne øjne,' hævder hun yderligere.
Hun siger, at hun fik adgang til sin mands telefon, hvor hun hævder at have fundet billeder og videoer, der dokumenterer utroskaben.
'Jeg blev også bedraget og forladt, mens jeg var gravid,' siger hun ifølge Corriere della Sera.
França og Martin har en datter sammen, men bor nu hver for sig, skriver Gazzetta dello Sport.
Amanda Martins fortæller videre, at hun i lang tid forsøgte at redde sit ægteskab, men at forholdet til sidst sluttede.
Martins hævder, at hun har valgt at bryde sin tavshed efter spekulationer om forholdet på de sociale medier.
Wesley França har ikke kommenteret på beskyldningerne om utroskab.
Den 23-årige França blev hentet fra Flamengo i sommeren 2025 i en transferværdi på omkring 25 millioner euro, foruden mulige bonusser.
Han spiller primært højre back eller wing back og spiller også for det brasilianske landshold.