Det gav bagslag at dukke op til Lionel Messis kamp i Los Angeles.
Det måtte baseball-stjernen Julio Urias sande, for politiet var efter ham på grund af en mistanke om, at han skulle have udøvet vold i hjemmet.
New York Post fortæller, Los Angeles Dodgers-stjernen blev anholdt i nærheden af fodboldstadionet, hvor Messi skulle spille, og politiet skulle have fundet frem til ham, fordi han figurerede på en liste over kendisser, der ville dukke op til kampen.
Den kan du se her.
LA Dodgers-spilleren blev senere løsladt mod $50.000 kaution, men skal efter planen møde i retten den 27. september.
»Vi er opmærksomme på sagen om Julio Urias. Han vil ikke rejse med holdet, mens vi forsøger at samle al information,« skriver Dodgers.
27-årige Urias har tidligere været i vælten, fordi han skubbede en kvinde. Det kostede ikke noget i det almindelige retssytem, men ligaen suspenderede ham i 20 kampe.