Det går ret godt for den engelske landsholdsangriber Harry Kane i øjeblikket. Nu kan han også kalde sig far til fire.

Fredag fik den 30-årige angriber en perfekt Bundesliga-debut, da han scorede og lagde op til et mål for Bayern München i klubbens 4-0-sejr over Werder Bremen.

Søndag kunne han så glæde sig over noget helt andet.

'Velkommen til verden Henry Edward Kane. Jeg elsker dig min lille dreng,' skriver Harry Kane i et Instagram-opslag.

I opslaget er der et billede med, hvor man kan se den lille nyfødte ligge på brystet hos sin far, som du kan se herover.

Harry har i forvejen tre børn med hustruen Katie.

Parret har sammen seksårige Ivy, femårige Vivienne og Louis, som er to år gammel.

Dermed har Harry Kane fået sin anden søn og måske er en kommende målræv i Kane-familien er født.