Hun har fire OL-guld og 14 verdensmesterskaber - og nu dukker hun op i København med ild i øjnene.

Langrendslegenden Therese Johaug skal løbe med ved Copenhagen Half Marathon - selvom hun i første omgang ikke stod på startlisten.

Ved Ol i 2022 blev der hentet guldmedaljer i hobetal. Sebastien Bozon/AFP/Ritzau Scanpix

Hendes manager bekræfter dog over for norske medier, at den 38-årige stiller op i de danske gader.

Hun går efter at løbe under en time og ti minutter, hvilket ville gøre hende til den næsthurtigste norske kvinde i et halvmaraton nogensinde.

Hun har dog døjet hårdt med skader.

»Jeg er ved at blive fuldstændig vanvittig og ved ikke, hvor jeg skal starte. Der er sket så meget. Jeg bliver frustreret. Mit humør går meget op og ned i løbet af dagen,« sagde Johaug i en nylig episode af podcasten 'Gukild og Johaug'.

Hun blev mor i januar, og siden har hun arbejdet for at gøre comeback som eliteløber, efter hun stoppede sin aktive langrendskarriere i 2025.

Fra oktober 2016 til april 2018 afsonede hun en dopingdom, men kom stærkt tilbage og vandt flere OL- og VM-medaljer efterfølgende.