Monaco har været sæsonen helt store oplevelse. Fyrstedømme-klubben har vundet den franske Ligue 1 og nåede til semifinalen i Champions League. Og det skete med masser af underholdende og offensivt spil.

Flere profiler har vist sig frem undervejs, og en af dem er den portugisiske kantspiller Bernardo Silva. Og hvis man skal tro adskillige engelske medier, så er han nu meget tæt på et skifte til Manchester City. Daily Mail skriver, at Silva er landet i Manchester for at gennemgå lægetjek hos Manchester City.

Rivalerne fra Manchester United har ellers også længe været rygtet interesserede i Bernardo Silva, men det ser altså ud til, at Manchester City betaler over en halv milliard for at få Monacos profil.

Bernardo Silva har været lidt af et stjerneskud i Frankrig igennem længere tid, og for to år siden slog han også sit navn fast på en lidt større scene, da han var den stor stjerne på det portugisiske U21-hold, som nåede EM-finalen i Tjekkiet.

Bernardo Silva blev hentet til Monaco fra Benfica i 2014 på en lejeaftale, der hurtigt blev vekslet til en permanent aftale. Men nu ser han altså ud til at tage et skridt op – i hvert fald lønmæssigt, hvis han gennemgår fredagens planlagte lægetjek i Manchester City.