I sidste uge kunne de slet ikke få armene ned.

For danske Filip Jørgensen stod en decideret brandkamp mod de franske vicemestre fra Lens og spillede sig på rundens hold.

På kun få dage er manden, der er udlejet fra Chelsea til Strasbourg, ved at etablere sig som et kæmpe navn.

Ifølge den franske sportsavis L'Équipe, hvor han blev sit holds bedste med et 8-tal ud af 10, der altså rækker til rundens hold, fremhæves det, at hans redninger »reddede to point,« til Strasbourg.

Samtidig fik han sit hold til at lyse op, skriver avisen, der kalder ham for en stor målmand.

I sin anden kamp fik han et 7-tal ud af 10 – igen sit hold bedste, denne gang i Strasbourgs 6-2 sejr nedslagtning af Troyes.

Filip Jørgensen kom til Strasbourg fra Chelsea i sommer. Den franske klub er ejet af BlueCo, der også købt Chelsea for nogle år siden og altså gør sig i multiklubsejerskabet. Foto: Manon Cruz/Reuters/Ritzau Scanpix

»Han kunne intet på Antoine Milles mål, men den meget komplette danske målmand, der er udlejet i Chelsea, var derefter hyperafgørende,« lyder det om hans præstation – også i L'Équipe.

I de sidste timer af sommerens transfervindue fik Filip Jørgensen dansk selskab af Conrad Harder.

Angriberen, der kommer på lån fra Leipzig, fik debut for Strasbourg i weekenden – og scorede i storsejren mod Troyes.

Knap 20 minutter efter han kom på banen, scorede han på en friløber.

»Der er flotte perspektiver for ham nu,« lyder analysen om danskeren.

Også Maurits Kjærgaard (Lille), Elias Jelert (Le Havre), Thomas Jørgensen, Casper Tengstedt og træneren Jens Berthel Askou (Toulouse), Mads Bidstrup (Olympique Lyonnais) og Isak Jensen (Lorient) er skiftet til Frankrig hen over sommeren.

B.T. Fodbold

I dag dedikeres udsendelsen til at evaluere transfervinduet. Fokus er på den meget mystiske og blodfattige FCK-sommer. Men alle klubber kommer under behandling og får en karakter. Vært: Lasse Vøge Medværter: Johnny Kokborg, David Bastian-Møller Produktion: Teis Zacho, Emilie Maja Jeppesen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.