Stikker til Brøndby-anfører: 'Kaster sig hele tiden'
FCK-stjerne blev rasende – stikker til rival.

FCK-stjerne blev rasende – stikker til rival.

Der var ikke spillet mange minutter, før den var gal.
For allerede tidligt i søndagens derby mellem FC København og Brøndby opstod der tumult mellem flere af spillerne.
Blandt andet da Andreas Cornelius råbte ad ærkerivalernes anfører, Luis Binks, som lå og ømmede sig i græsset i Parken.
Efter opgøret blev FCK-angriberen så spurgt ind til episoden, da han mødte pressen.
Og her sendte han en stikpille i retningen af sin modstander.
»De har ham den ene stopper (Binks, red.), der skal kaste sig rundt hele tiden, og så var der lidt tumult, fordi der var lidt utilfredshed omkring det. Sådan er det,« lød det fra Cornelius, der dog ikke var helt færdig at stikke til Brøndby-anføreren:
»Han kommer tit i fokus for nogle mærkelige ting.«
FCK vandt søndagens derby med 1-0 efter en scoring af William Clem.
Efter opgøret satte netop Luis Binks i øvrigt ord på de skandaløse scener, der udspillede sig kort inden kampstart, hvor Brøndby-fansene kastede med røgbomber og affyrede fyrværkeri.
Læs mere om det LIGE HER.