Norge spillede imod Portugal søndag aften - og det gik ikke helt, som Norge havde håbet.

Nordmændene tabte for tredje gang i træk, og efterfølgende var landstræner Ståle Solbakken meget utilfreds med Norges indsats ved Portugals første mål - som Joao Cancelo bragede ind fra kanten af feltet.

»Det er lidt fortvivlende, at vi står og snorksover ved et langt indkast og får den i sækken lige før pause. Så får Portugal også det psykologiske overtag ind til pausen,« sukkede Ståle Solbakken ifølge TV2 Norge.

Norges Ståle Solbakken mener, det kunne være undgået, hvis man havde været mere opmærksom.

Inde mellem stængerne var den norske målmand, Egil Selvik, uden chance.

»Han får et kanontræf. Den kommer hurtigt, og den er umulig at tage,« lød det fra den norske målmand.

Norge fik ellers en sand drømmestart, da de efter 36 minutter kom foran. Det skete ved et helt enestående mål, som Norges midterstopper Kristoffer Ajer fremskaffede.

Desværre for Norge gik der kun to minutter, så var den gal. Portugals João Cancelo dukkede som sagt op lige uden for boksen og leverede en fantastisk halvflugter, som sad helt oppe under nettaget.

Norge troede, de ville komme hjem med ét point, men sådan skulle det ikke gå. I det sidste kvarter af kampen dukkede Gonçalo Ramos op i det lille felt og prikkede bolden ind til slutresultatet, 2-1.

B.T. Fodbold

Panelet gør halvvejs status over landsholdet efter et nederlag i Oslo og en sejr i København. Og så ser de frem mod torsdagens Portugal-brag. Der bliver også tid til at vende et kontroversielt klubskifte i Superligaen, snakke om en forhadt ny fodboldtrøje - og drøfte Manchester City-sagen. Vært: Lasse Vøge Medvært: Johnny Kokborg Producere: Frederik Riis-Jacobsen og Markus Erfurth Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.