Ståle Solbakken indrømmer: Har fået flere tilbud
Norges VM-triumf har sendt Ståle Solbakken op i kurs, for nu får han flere tilbud, afslører han.

Norges VM-triumf har sendt Ståle Solbakken op i kurs, for nu får han flere tilbud, afslører han.

Norge red på en bølge gennem sommerens VM.
Brasilien blev slået ud, nordmændene nåede helt til kvartfinalen, og Ståle Solbakken blev fejret for den historiske slutrunde.
Og succesen er tilsyneladende ikke gået ubemærket hen, afslører han over for Dagbladet.
»Jeg har fået nogle henvendelser. Det har ikke været noget aha. Jeg har fået nogle henvendelser, men det er ikke noget, der er værd at råbe højt om,« siger Solbakken til Dagbladet.
På spørgsmålet om, hvorvidt det har været klubber eller landshold, svarer han kort:
»Begge dele.«
Men der er tilsyneladende ikke meget, der tyder på, at Norge skal på landstrænerjagt lige foreløbig.
Solbakken understreger, at han ikke har andre planer end at gøre sin kontrakt færdig. Den løber frem til efter EM i 2028.
Og den næste opgave kommer hurtigt.
Torsdag venter en kamp mod Danmark på Ullevaal i Nations League, inden Cristiano Ronaldo og Portugal gæster Norge tre dage senere.