Chefen for det norske fodboldlandshold, Ståle Solbakken, er i dyb sorg over dødsfaldet af et klubkoryfæ.
Lørdag aften afgik lederen af supportklubben for fodboldlandsholdets, Oljebjerget, Lars Olav Karlsen, ved døden.
Det skriver Dagbladet.
Ståle Solbakken sendte for kort tid siden en hilsen til Lars Olav Karlsen i forbindelse med hans sygdom på vegne af landsholdet.
»Vi forstod, at han var syg, og at det var alvorligt. Vi husker ham som en stor fan, men endnu bedre som en altid venlig og positiv person. Han vil blive savnet på Ullevaal,« siger Ståle Solbakken til Dagbladet.
Lars Olav Karlsen delte i december sidste år nyheden om, at han var diagnosticeret med kræft i spiserøret, som også havde spredt til leveren og mavesækken.
Familien fortalte, at han for nylig blev indlagt på Arendal Sygehus i det sydlige Norge, hvor familien kunne bruge tid sammen med ham.
Desværre tabte han kampen til kræften.
Den inkarnerede fodboldfan blev landskendt i Norge efter sin deltagelse i tv-programmet 'Heia Tufte'.
I programmet skulle fodboldspilleren Erik Thorstvedt træne Lars Olav Karlsen og 15 andre amatører op til et velfungerende fodboldhold ved navn Tufte IL.
Han blev 48 år.