Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ståle Solbakken har svært ved at finde den rigtige grimasse.

Han gider egentlig ikke tale om FC København – men han ved også godt, at han ikke kan undgå det.

Derfor går der lidt kluddermor i den, når nordmanden skal finde det rigtige ansigtsudtryk, da vi er nået til FCK-delen af interviewet.

»Mange tror, at jeg fortsat er bitter over den fyring. Og jeg snakker stadig om den og FCK, men folk taler jo ikke med mig om andet. Så er det sådan, det bliver. Du sidder jo også og spørger mig - og jeg svarer bare.«

Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg er færdig med det. Men jeg har været 12 år og otte måneder i den klub: Uanset hvor jeg går i København, uanset hvor jeg spiser, uanset hvor jeg løber, uanset hvor jeg træner, uanset hvor jeg er med min datter, så kommer der FCK-fans eller andre folk og vil snakke om FCK. Det er jo en del af mig,« siger Solbakken.

Det er med andre ord hans skæbne. Om han vil eller ej.

Det er en af grundene til, at Ståle Solbakken – sammen med hustruen, Anniken, og datteren, Ida – er blevet boende i huset på Strandvejen i Charlottenlund, hvor B.T. er på besøg.

For selvom det kunne være fristende at forlade Danmark efter fyringen for halvandet år siden, så ville det alligevel ikke eliminere FCK fra Ståle Solbakkens liv.

»Min familie er jo die hard FCK-fans. Hele min familie er jo vokset op i Parken. Min datter følger med i hvert eneste resultat med FCK. Begge mine sønner i Norge gør det samme. De er en del af det.«

»Så uanset om jeg så ville flygte fra det, da jeg var færdig, så er jeg bundet på hænder og fødder. Jeg kan ikke undgå det alligevel, ha ha …«

Trods udmeldingen om, at han er færdig med FCK, så sker der noget med Ståle Solbakken, når snakken falder på klubben, som han blandt andet førte frem til otte mesterskaber.

Vi har allerede været forbi en række andre emner – blandt andet VM i Qatar, politik og coronanedlukningerne – hvor det ikke skorter på engagement fra den ligefremme nordmand.

Men da vi når til FCK, ændrer hans kropssprog sig.

Han har hele tiden siddet tilbagelænet på bænken i det gårdhavemiljø, man først møder, når man entrerer familien Solbakkens grund, som ligger på første parket ud til Øresund.

Nu begynder han imidlertid at sidde mere uroligt. Rykker frem på bænken. Gestikulerer mere og mere. Begynder at køre sin højre hånd rundt i halvcirkler hen over dugen på havebordet for at understrege sine pointer.

Og det første spørgsmål om FCK? Det tog ham syv minutter og 50 sekunder at besvare.

Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Han understreger igen og igen, at han ikke er bitter. Men derfor kan man jo godt med tiden blive klogere på, hvad der egentlig skete i forbindelse med den overraskende fyring i efteråret 2020.

Og Ståle Solbakken er overbevist om, at klubben skilte sig af med ham, fordi man følte, at en kursændring ville blive for vanskelig med ham og hans historik om bord.

Samtidig er han ikke et sekund i tvivl om, at storaktionær Lars Seier Christensen, der købte sig ind i klubben i 2019, reelt var manden bag beslutningen.

»Jeg synes, at Lars Seier var en sjov fyr at være sammen med, de gange jeg var det. Og jeg har kæmpe respekt for det, han har gjort i sin egen karriere, og hvordan han har bygget sig selv op. Men jeg er ikke enig i, hvordan han håndterede sin FCK-magt. Jeg synes ikke, han er en god fodboldmand, men det behøver jeg heller ikke synes. Han synes jo heller ikke, jeg skulle sidde på den magt og kastede mig ud. Og det er han jo i sin fulde ret til, og det har jeg det egentlig fint med.«

Ståle Solbakken, landstræner for det norske fodboldlandshold og tidligere bl.a. træner og manager for FC København.
Ståle Solbakken, landstræner for det norske fodboldlandshold og tidligere bl.a. træner og manager for FC København. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Men jeg synes jo, at det er mærkeligt, at vi ikke havde tættere kontakt, da Lars kom ind i klubben i forhold til, hvis han mente, jeg skulle ud af porten. Hvis jeg havde været Lars Seier, og han havde været mig, så havde jeg aldrig fyret ham, når han havde været 12 år og otte måneder i klubben.«

»For det første ville jeg være gået meget mere grundigt til værks. Jeg ville have malket mig for informationer og haft en åben diskussion om fremtiden. Så måtte han gerne fyre mig efter det. Helt fint. Men jeg tror, det kom til et punkt, hvor de var bange for, at jeg var større end klubben.«

Du er meget tydelig omkring, at det var Lars Seiers beslutning at fyre dig? Det har du ikke været tidligere?

»Jeg tror ikke, det er vanskeligt at regne sig frem til. Lars Seier er jo den af de tre ejere, som er optaget af fodbold. Og han mente – og det kan han måske have ret i – at i en ideel organisation, så skulle jeg ikke være både sportsdirektør og træner. Men pointen er jo, at Johan Lange fungerede som en slags sportsdirektør, men jeg havde det afgørende ord, og det tror jeg, at alle trivedes godt med.«

»Og vi havde lavet en strategi i 2014, som holdt i fire år, og så skulle vi lave en ny – men det var hverken ejerne eller bestyrelsen motiverede for. Så kom Lars ind og syntes, at han skulle bygge sit eget.«

»Der er ingen, som får mig til at tro, at hvis Lars Seier havde ment, at jeg skulle fortsætte, skulle de andre så have sagt: ‘Nej, han skal ud’? Jeg ved, hvordan sådan noget fungerer. Jeg kender Bo Rygaard (daværende formand, red.) rimelig godt, og han er ikke en decisionmaker på sådan nogle ting.«

Du sagde lige før, at ‘de var bange for, at du var større end klubben’. Hvad mener du med det?

»For at de skulle i en ny retning, så var der nødt til at være clean cut. Og det var for så vidt fint, og jeg har ikke nogle problemer med at acceptere eller respektere det. Det er derfor, man har kontrakter – så bryder man, og livet går videre. Og der er sket meget værre ting i fodboldverdenen end det her.«

»Men det ville jo have været helt mærkeligt, hvis jeg ikke var ekstremt ramt. Ellers er du ikke af kød og blod. Det er jo ikke en hvilken som helst klub for mig. Da jeg blev fyret i Wolverhampton, tog det mig to timer at komme over det. Men FCK var et lille livsværk for mig.«

»Jeg havde arbejdet dag og nat, ansat alle medarbejdere og spillere og jeg havde bygget videre på den kultur og dna, som jeg blev oplært i sammen med ‘CV’ (Carsten V. Jensen, red.) i min første tid i FCK med Flemming Østergaard og Dan Hammer. En kultur, som beviseligt kunne gå. Beviset på det var, at FCK i en periode over ti år var en top-40-klub i Europa. Bedre kan du næsten ikke gøre det med de midler.«

»Men jeg fik hurtigt et nyt job og kom videre. Og nu er kulturen anderledes, den er drejet i en anden retning, og det er der ikke noget forkert ved. Det gør det måske lettere for mig, for det er et helt andet FCK, end det jeg var en del af. Og om et par år er der nok heller ikke flere af de spillere eller medarbejdere tilbage, som jeg hentede.«

Ståle Solbakken gentager, at han tænker tilbage på sin tid i FCK med glæde. At han intet har i klemme. Bærer ikke nag. Er ikke bitter.

Ståle Solbakken jonglerer i baghaven.
Ståle Solbakken jonglerer i baghaven. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Han er glad for at være landstræner i Norge og glad for at have base i København, hvor flyforbindelserne er bedre end i Oslo, og derfor kan han nemt rejse ud og besøge sine landsholdsspillere.

Når han ser tilbage, er det eneste, der for alvor ærgrer ham omkring fyringen, at den daværende formand Bo Rygaard ikke overholdt en klokkeklar aftale, som de havde indgået.

»Jeg fik de penge, jeg skulle have, det var fair. Så kan du diskutere måden, de fyrede en medarbejder på efter 12 år og 8 måneder … At gøre det over telefonen. Der troede jeg, de havde mere respekt. Men jeg tror, de var bange og ikke havde det godt med det og gerne ville være færdig med det, og så var det den letteste måde.«

»Men det, som gjorde, at der blev lidt clash, det var jo Bo Rygaards tåbe-kommentar. Altså hans medieoptrædener i tiden efter. Vi havde givet hånd, lavet en aftale – vi skulle holde vores kæft hver især. Jeg skulle ikke udtale mig. Og det blev aftalt, hvad de skulle sige: ‘Tak for Ståles tid i FCK, punktum, finale. Nu er det historie. Og så går vi ikke ind i det’.«

»Og så begynder Bo Rygaard, fordi han ikke har fodboldindsigt og ikke er medievant, at rode rundt i det på den første pressekonference. Jeg lod den første gå. Men ikke nummer to og nummer tre. Jeg kunne ikke leve med hans usandheder. Og hans tåbe-pressekonference.«

»Derfor lagde jeg det frem på min måde (i interviewet på TV3+, red.). Og så har jeg egentlig været færdig med det siden.«

Hvad var det, han sagde, som var i strid med jeres aftale?

»På den første pressekonference begyndte han at ville forklare det på en finurlig måde og ‘forsvare’ beslutningen. Jeg tog det som om, det var en urutineret mand uden fodboldindsigt. Det havde jeg intet problem med. Så skete der en ny ansættelse (Jess Thorup, red.), og der skal Bo Rygaard forklare, hvorfor han er blevet ansat. Der drager han mig ind i det. Og der bliver det sådan, at hvis jeg ikke siger noget, så bliver det den skrevne sandhed. Og det finder jeg mig ikke i.«

B.T. er på besøg hjemme i privaten i Charlottenlund, hvor Ståle Solbakken bor sammen med hustruen, Anniken, og datteren, Ida. Derudover har han to voksne sønner, som bor i Norge.
B.T. er på besøg hjemme i privaten i Charlottenlund, hvor Ståle Solbakken bor sammen med hustruen, Anniken, og datteren, Ida. Derudover har han to voksne sønner, som bor i Norge. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg havde fået 100 tilbud om at give et interview, men jeg valgte tv, fordi jeg gerne ville have, at folk skulle kunne se mig, når jeg sagde tingene. Det var før, jeg var blevet landstræner i Norge, at jeg stillede mig frem. Jeg havde lagt låg på mig selv i seks uger, men det ville jeg ikke mere efter hans kommentarer.«

»Jeg tænker af og til, om jeg bare skulle have givet fanden i det og været ligeglad. Nogle gange tænker jeg, at det var godt, jeg gjorde det. Andre gange tænker jeg, at jeg aldrig skulle have gjort det.«

Ståle Solbakken har været i Parken én gang siden fyringen. Det var under sommerens EM, hvor han overværede ottendedelsfinalen mellem Spanien og Kroatien.

Og det var en oplevelse, som bekræftede ham i, at der skal gå meget lang tid, inden han igen sætter sig på tribunen på sin gamle hjemmebane.

»Det er rigtigt af mig, og det er rigtigt for FCK, at jeg distancerer mig. Hvis mine børn skal til FCK-kamp, så tager de af sted alene. Da jeg var i Parken den ene gang, fik jeg næsten ikke set kampen, for der var så mange, som kom og ville snakke. Det bidrager ikke til noget godt, at jeg er der, så jeg holder mig væk.«

Så hvor tæt er du lige nu på at kunne tage i Parken og se en FCK-kamp?

»Det er jeg ikke i nærheden af. Det skaber ikke noget godt for nogen. Der er ikke noget bitterhed. Men det ville ikke være naturligt at gå ind og lade som ingenting og sætte mig og se en kamp og så sidder ejerne – dem, der har fyret mig – måske et par rækker bagved. Jeg tror, det er ubehageligt for alle.«

»Men det er ikke sådan, jeg ikke ønsker FCK det godt. Jeg har haft Jess Thorup som spiller i Ham-Kam. Jess er verdens hyggeligste mand. Jeg ønsker ham intet ondt. Peter Christiansen har jeg været værelseskammerat med, da vi spillede sammen i FCK. Så kan jeg undre mig over, at han ikke har taget telefonen og ringet og spurgt ‘Ståle er der noget, du vil dele med mig?’. Men det er hans valg. Og jeg forstår jo godt, at han skal bygge sit eget op.«

Nogle FCK-fans bliver jo ved med tale om dig, når der er lidt modvind. Tror du nogensinde, at de kommer til at købe ind på Jess Thorup som træner?

»Du skal huske på, at i min tid var der også utilfredshed flere gange. I 2008 var der en del, der ville have mig ud. Det var der også i 2013/14, da det gik for langsomt med genopbygningen, og igen da vi solgte hele Champions League-holdet i 2017. Sådan vil det altid være, uanset hvilken klub der er tale om. Min største styrke i de perioder var, at jeg var ligeglad. Jeg stolede på det fundament, jeg havde.«

»Det er små marginaler, som afgør den slags. Men hvis Jess Thorup og ‘PC’ ender med at sidde der i 12 år, så har de sandsynligvis gjort det vældig godt, og så vil det være det samme for dem, der skal tage over efter de to. Sådan er livet,« siger han og tilføjer med et skævt smil:

»Det kan jo også være, der nogen i Saxo Bank, som savner Lars Seier …«

Andre læser også