Ståle Solbakken åbner op om morens død: 'Overfaldet' af følelser på bagkant
Havet af følelser overvældede Solbakken, efter landsholdssamlingen sluttede.

Havet af følelser overvældede Solbakken, efter landsholdssamlingen sluttede.

I efteråret tog Ståle Solbakken en af karrierens største sejre, da han efter 28 års tørke kvalificerede Norge til VM.
Men den norske landstræner hev den store triumf i land efter et mørkt kapitel på det personlige plan.
58-årige Solbakken mistede sin mor i efteråret kort inden den næstsidste landsholdssamling i VM-kvalifikationen.
I sin nye bog 'Opstandelsen', der er skrevet af Alfred Fidjestøl, fortæller han, at 'havet af følelser' først overvældede ham bagefter.
»Efter samlingen kom 'overfaldet',« siger Ståle Solbakken ifølge norske Dagbladet.
Bogen afslører, at moderen døde med sygdommen Alzheimers, som havde udviklet sig hurtigt hen over vinteren.
Forfatteren skriver, at Solbakken blandt andet afbrød en tur til England for at være sammen med sin mor, kort inden hun døde.
»Han var der til det sidste. Hans mor var også blevet så syg, at han var glad for, at hun fik fred, og landsholdstræneren var nu også bekymret for sin far, der var blevet enkemand,« lyder det i bogen.