Lyt til artiklen

Ståle Solbakkens pacemaker "slog til" og stødte FCK-trænerens hjerte på plads.

Han tænker slet ikke over, at den er der. Kun et fem centimeter langt, bredt, rødt ar på venstre side af brystkassen minder ham om det. Ja, og så når nogen spørger ham om hans pacemaker.

I snart ni år har han haft den. Den lille maskine, der støder hans hjerte tilbage på ret køl, hvis det ikke fungerer, som det skal. Én gang har den lille 74 grams defibrillator reddet Ståle Solbakkens liv.

Og det er faktisk ikke længe siden.

Den altid aktive FCK-træner var på en af sin sædvanlige løbeture i skoven, da han en formiddag for et halvt år siden blev slået omkuld af et stød i brystet.

- Det var ubehageligt. Som om en hest sparkede mig i brystet. Men jeg følte faktisk overraskende lidt ubehag, og det var meget positivt. Jeg ved, at der findes mange mennesker, der har det rigtig skidt med det, både fysisk og mentalt. Men jeg er nok bare heldig, for det gik over uden problemer. Derfor blev jeg egentlig heller ikke forskrækket, fortæller Ståle Solbakken.

Den norske træner sundede sig i nogle minutter og fortsatte så sin løbetur ved at løbe tilbage til sin bil. Herefter kørte han på Rigshospitalet, der monitorer udslag på Ståle Solbakkens ICD (Implantable Cardioverter Defibrillator).

- Min krop oplevede åbenbart noget lignende det, der skete i 2001. Hjerterytmen blev lige pludselig uregelmæssig, men jeg blev egentlig ikke bange, for den slog mig i brystet, og så kom hjerterytmen tilbage igen. Efter Rigshospitalet tog jeg direkte videre til træning, og jeg tænkte egentlig ikke så meget over det, for det gik jo fint, siger Solbakken afslappet.

Han skåner nu heller ikke sig selv, hverken fysisk eller psykisk. Solbakken kan ikke leve uden sine mange løbeture, og hans temperament kan ofte få pulsen op i det røde felt uden tanke på den medfødte uregelmæssighed i hjerterytmen.

- Jeg passer ikke på mig selv, for jeg tænker slet ikke over, at jeg har den, og jeg lader min puls gøre, hvad den vil. Faktisk blev jeg også stødt kort efter, jeg havde fået den, men det var bare en fejl, fordi pacemakeren var blevet fejlindstillet. Jeg lever fint med det uden rigtig at tænke på over det, forklarer Solbakken, der dog ofte må se sin indbakke og postkasse fuld af mails og breve fra folk, der står i samme situation som han. Især i Norge er mange opmærksomme på Solbakkens lille maskine.

- Der er mange, der skriver til mig, at lægerne har sagt, at nu skal de have en »Ståle Solbakken«. Det er blevet en slags gimmick i Norge at sige sådan, og for mange begrænser det på en eller anden måde deres eget psykiske nederlag, at jeg også har en pacemaker. For jeg lever jo i bedste velgående og ser nogenlunde frisk ud, så der er åbenbart mange, der finder styrke i det, fortæller Solbakken.