Det er sjældent, han viser sig offentligt. 

Men når guldkampen spidser til i Superligaen, dukker han tilsyneladende op. 

Således kunne TV 2-kameraerne mandag aften fange FC Midtjylland-ejer og mangemilliardær, Anders Holch Povlsen, på lægterne til den afgørende kamp mod Viborg FF.

Bestsellermilliardæren blev præsenteret som storaktionær i klubben i sommeren 2021, men det er ikke hver weekend, han ses på stadion. 

Anders Holch Povlsen har - udover i fodboldklubben - investeret tungt i det midtjyske, hvor Bestseller har hovedsæde. 

Senest har han købt og omdøbt Midtjylland Lufthavn, der nu hedder Karup Midtjylland Airport. Derudover har lufthavnen for knap 14 dage siden lanceret tre daglige flyvninger mellem Karup og København. 

Du kan følge den vanvittigt spændende guldkamp i livebloggen HER.