Ifølge Transfermarkt er det tyrkiske storhold Besiktas' hold næsten dobbelt så meget værd som FC Midtjyllands. 

Det betyder dog ikke, at tyrkerne er ubetinget favoritter, når de torsdag møder FC Midtjylland i kvalifikationen til Europa League. 

Det fortæller B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge.

»Jeg synes ikke, at Midtjylland er underdogs. Tværtimod. Besiktas er sådan et hold, der skifter jævnligt ud i både trænerstaben og spillertruppen, hvor Midtjylland jo på mirakuløs vis har holdt sammen på næsten alle stjernerne,« fortæller Lasse Vøge.

Fra sidste sæson er det kun Aral Simsir, der er væk hos Midtjylland, mens klubben til gengæld har fået tilgang af den danske landsholdsprofil Rasmus Nissen Kristensen.

»Jeg har Midtjylland som favorit, de har været godt kørende i opstarten, og så har tyrkiske hold det bare svært, når de kommer til Danmark. Det har vi set flere gange,« siger Lasse Vøge.

Besiktas har hentet Arsenal-spilleren Leandro Trossard, der dog ikke har haft megen mulighed for at træne med sine nye holdkammerater, da han har været med til VM for Belgien. 

B.T.s sportsredaktør fremhæver dog også, at Midtjylland har kvalitet på samtlige pladser. 

Tyrkisk forbandelse
Selvom de tyrkiske hold har markant større budgetter end de danske, har holdene de seneste år haft det svært, når de har mødt danske hold i Danmark. 

Galatasaray måtte se sig elimineret Champions Leagues gruppespil efter at have tabt 1-0 i Parken tilbage i 2023, ligesom storholdet Fenerbahçe måtte tage fra Farum med et pinligt 6-1-nederlag i bagagen samme år. 

De seneste fem gange, hvor tyrkiske hold har været på besøg i Danmark, er de gået fra banen uden sejr. 

Dermed kan det tyde på, at Midtjylland i hvert fald på hjemmebane har gode chancer mod tyrkerne. 

B.T. Fodbold

Var Argentina usympatiske svinehunde i VM-finalen? Har individuelle kåringer mistet deres integritet? Og hvordan bevarer vi charmen i dansk fodbold? Lyt med! Værter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Gæster: Flemming Østergaard, tidligere FCK-boss Niels Overgaard, forfatter Producere: Emilie Maja Jeppesen og Tristan Wieleman Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.