Kan man tillade sig at være tilfreds, når man lige har slået FCK for første gang og så endda 3-0? Ja, men også kun lige med nød og næppe, mener Christian ’Greko’ Jakobsen.

Mens der sikkert var en vild stemning i omklædningsrummet efter SønderjyskEs overraskende 3-0 sejr over FCK søndag aften, så tog Christian ’Greko’ Jakobsen  en anelse lettere på det under et interview lige efter kampen.

Oven på den store sejr havde han nemlig overskud til at være sarkastisk og holde masken under en snak for rullende kameraer.

»Ja, det var fint, det var fint. Ikke noget særligt,« svarer Greko efter journalisten spørg ham, hvordan det var at vinde en vigtig kamp over FCK.

»Men den her sejr her, kommer den til at betyde noget, når det bare er over FCK?«

»Tre point, det er da fint at få med,« svarer Greko.

Og sådan fortsætter resten af interviewet i en lettere sarkastisk tone.

Du kan se hele det spøjse klip i videoen her:

En noget lignende epsiode skete med Andreas Bjelland umiddelbart efter Danmarks storsejr på 1-5 over Irland i VM playoff-kampen. Se det sjove interview her: