I Madrid husker de stadig billederne.

De kommer nok aldrig til at glemme dem.

En rasende Thomas Gravesen, der ender i heftig håndgemæng med den brasilianske superstjerne Robinho under en træningslejr i Østrig i 2006.

Billederne og episoden med de to tidligere Real Madrid-holdkammerater gik dengang verden rundt.

Og selv om det snart er 20 år siden, det skete, så er det altså stadig en historie, de husker sydpå.

Slagsmålet mellem danskeren og brasilianeren er nemlig endnu en gang blusset op i det spanske, efter de to nuværende Real Madrid-stjerner Aurélien Tchouaméni og Federico Valverde er røget i totterne på hinanden.

Thomas Gravesen i håndgemæng med Robinho i 2006.
Thomas Gravesen i håndgemæng med Robinho i 2006. FOTO: FELIPE SEVILLANO/Ritzau Scanpix

Det er den spanske avis AS, der pludselig nævner Gravesen-episoden i en artikel, hvor der bliver opremset tidligere problemer internt i storklubben.

»Alle kender til den danske spillers temperament. I 2006 var der en hændelse mellem midtbanespilleren og den brasilianske angriber. Gravesen slog Robinho, og de to endte med at uddele flere slag,« skriver mediet og fortsætter:

»De måtte adskilles af holdkammerater, og de blev efterfølgende bortvist fra træningen af ​​Fabio Capello, som var træner for Real Madrid på det tidspunkt.«

Generelt er det ikke meget, hverken Thomas Gravesen eller Robinho har udtalt sig om det berømte slagsmål.

Holdkammeraterne måtte holde Gravesen tilbage.
Holdkammeraterne måtte holde Gravesen tilbage. FOTO: FELIPE SEVILLANO/Ritzau Scanpix

I stedet er de fleste detaljer kommet fra tidligere holdkammerater.

Blandt andre Julio Baptista, som i 2019 fortalte, hvad der præcist skete den træningsdag i Østrig.

»Gravesen gav Robinho et spark. Og så ét til. Robinho stoppede op, kiggede på ham, skubbede ham i brystet, og så gik det amok,« lød det dengang fra Baptista, inden han fortsatte:

»De blev skilt ad. Robinho gik tilbage i omklædningsrummet, mens Gravesen kiggede på mig og sagde: 'Jeg slår ham ihjel'.«

Det var torsdag aften, at der blev smidt lidt af en bombe i spansk fodbold, da det kom frem, at Aurélien Tchouaméni og Federico Valverde var røget i totterne på hinanden.

Ifølge spanske medier skulle de to kamphaner have gået ekstremt hårdt til hinanden til en træning, og efterfølgende eksploderede det angiveligt i omklædningsrummet, hvor der blev uddelt knytnæveslag mellem de to parter.

Læs mere om skandalen LIGE HER.

B.T. Fodbold

I dag dykker panelet ned i gulddramaet - og efterlyser sund fornuft blandt Superligaens dommere. Der kigges også kritisk på Alexander Zornigers første år i OB. Og så kåres Superligaens bedste målmand og bedste forsvarsspiller. Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producer: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.