En 38-årig angriber er stadig en af de mest ombejlede fodboldspillere i verden.

Navnet er Zlatan Ibrahimovic, han har kontraktudløb ved årsskiftet, og endnu er der ikke styr på svenskerens fodboldfremtid efter nytår.

Seneste nye går dog på, at en af de efterhånden mange bejlere til Zlatan Ibrahimovic gennem de seneste måneder - Manchester United - trækker sig fra kapløbet om svenskeren.

Engelske Sky Sports melder, at Manchester United ikke ønsker at gå efter Ibrahimovic, når de til vinter forventes at styrke angrebet.

Det bliver - formentligt - ikke Manchester United, der bliver Zlatan Ibrahimovics næste arbejdsgiver.
Det bliver - formentligt - ikke Manchester United, der bliver Zlatan Ibrahimovics næste arbejdsgiver. Foto: KATHARINE LOTZE
Vis mere

Og dermed bliver det altså ikke til noget comeback i United-trøjen, som Zlatan Ibrahimovic bar i lidt mere en halvandet år fra sommeren 2016 til foråret 2018.

Rygterne har dog været mange omkring Zlatan Ibrahimovics fremtid.

Svenskeren selv har ytret sig i flere tilfælde om forskellige klubber og situationer, som kunne passe ham.

Derudover har flere klubber også meldt sig selv på banen. Her er et overblik over de seneste måneders rygter.

  • Zlatan udtaler, at han er god nok til Premier League, og hvis United har brug for ham, er han her.
  • Ole Gunnar Solskjær svarer på det, at Zlatan har hans nummer. Den flirt skulle dog være død nu.
  • Zlatan siger, efter at have set dokumentaren om Diego Maradona, at han er fristet af at tage til Napoli, hvor Maradona har heltestatus. Klubbens præsident, Aurelio de Laurentiis, siger, han har mødtes med Zlatan.
  • Spansk klub? Måske. Zlatan lagde en video på Instagram i slutning af oktober, hvor han sagde: 'Jeg kommer tilbage' til Spanien.
  • 'AC Milan', svarede MLS-bossen Don Garber forleden på et spørgsmål omkring Zlatan Ibrahimovics fremtid. Den udtalelse har andre trukket tilbage på hans vegne.
  • Samtidigt er Bologna også meldt som mulig destination, da Zlatan er venner med cheftræneren Sinisa Mihajlovic.