Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær var langtfra tilfreds efter klubbens 1-0 sejr over rivalerne fra City i Carabao-cuppen.

Sejren var nemlig ikke nok til at sende United videre efter et 3-1-nederlag på hjemmebane i første kamp, og særligt én hændelse fik nordmanden op i det røde felt.

»Selvfølgelig er det svært at komme og score et mål her, når man er en mand i undertal,« sagde Solskjær efter kampen med henvisning til, at Nemanja Matic fik vist det røde kort efter 76 minutter, efter han langede ud efter dommer Kevin Friend.

Du kan se klippet øverst i artiklen.

Nemanja Matic bliver sendt af banen i kampen mod Manchester City.
Nemanja Matic bliver sendt af banen i kampen mod Manchester City. Foto: JASON CAIRNDUFF
Vis mere

»Der skulle aldrig have været rødt kort. For mig er det absolut en joke. Hvor mange gange lavede de frispark på os?«

Nemanja Matic endte både som helt og skurk, da han var manden bag Uniteds 1-0-scoring, der faldt efter 35 minutter. I første halvleg lavede han frispark på Citys Riyad Mahrez, mens han blev sendt af banen, da han modtog sit andet gule kort for en, ifølge dommeren, ulovlighed mod Ilkay Gündogan.

Manchester United er fortsat med i den anden engelske pokalturnering, FA-cuppen, og Europa League.

I skrivende stund ligger 'De Røde Djævle' nummer fem i Premier League.