Hvem skal endegyldigt overtage tøjlerne i Manchester United?

Det endelige svar kendes ikke. Men blandt de varme navne der er blevet nævnt i den forbindelse er Mauricio Pochettino.

Og det forstår Ole Gunnar Solskjær - manden der har det midlertidige overtag - godt.

»Han har gjort et rigtig godt stykke arbejde. Spekulationen er der af en grund, for han har gjort det rigtig godt,« siger Ole Gunnar Solskjær om Tottenham-træneren inden den kommende runde i Premier League.

Tottenhams manager, Mauricio Pochettino, er et varmt navn til at overtage Manchester United til sommer.
Tottenhams manager, Mauricio Pochettino, er et varmt navn til at overtage Manchester United til sommer. Foto: NEIL HALL
Vis mere

Meget mere havde Manchester United-manageren dog ikke at sige om sin kollega.

»Men mit job er ikke at rangere managere, mit fokus er på mig selv og mit hold,« siger nordmanden, der sammen med Manchester United møder netop Tottenham i søndagens runde i Premier League.

Indtil videre har Ole Gunnar Solskjær fået en flyvende start i rollen som manager for Manchester United, og spørgsmålet er, om det fortsætter mod Christian Eriksen og co.. Én ting er i hvert fald sikkert. Nordmanden lover, at Manchester United vil blive ved med at angribe, som holdet har gjort under ham indtil videre.

»Du tilpasser dig altid alle modstandere. De (Tottenham, red.) er et af de bedste hold i ligaen, så vi skal være opmærksomme på deres styrker. Men vi skal angribe de andre hold. Det er vores styrke,« siger Ole Gunnar Solskjær, der tidligere ikke har lagt skjul på, at han gerne fortsætter i sin nuværende rolle.