Den tidligere FCK-træner og nuværende norske fodboldlandstræner Ståle Solbakken måtte en tur på hospitalet søndag

Det sker, efter nordmanden væltede på cykel.

Styrtet var så grelt, at han pådrog sig brud på albuen, skriver TV 2. Det krævede en operation på hospitalet i Elverum.

»Et stort og et lille brud efter et grimt styrt på min cykeltur. Snart klar til vigtige kampe,« siger han til mediet.

Norge har i hvert fald brug for Solbakken, for nordmændene har fået en elendig start på EM-kvalifikationen. Et nederlag til Spanien og uafgjort mod Georgien har øget presset forud for junis kampe mod Skotland og Cypern.

Norge har ikke deltaget ved en slutrunde siden EM i 2000.

Solbakken er i gang med at flytte hjem til Norge, efter han og familien har boet i Danmark i en lang årrække.

Datteren Ida bliver dog boende i København, mens Solbakken og resten af familien vil opholde i sig i Norge.

Solbakken blev landstræner i 2020, efter han kort inden var blevet fyret som træner i FC København.