29-årige Sofie Junge Pedersen kom for tre år siden til Torino, da hun kom til Juventus for at spille fodbold.
Hun har fået sin fodboldopvækst i Malling, men nyder livet i den italienske storby som single og uden børn, og børnene kommer ikke, før karrieren er slut.
»På et tidspunkt skal jeg nok have børn, men lige nu er jeg meget glad for tilværelsen. Jeg har altid sagt med et smil på læben, at det var uretfærdigt, at vi kvindelige fodboldspillere er nødt til at trække os i flere måneder for at få børn.«
»Jeg bliver ikke den spiller, der får et barn og så kommer tilbage og spiller. Hvis ikke jeg spillede fodbold, kan det da godt være, jeg ville have børn nu. Jeg tager et år ad gangen. Heldigvis har jeg en masse niecer og nevøer.«
Det er dog ikke altid nemt at være 1.500 kilometer væk fra sin familie, selvom den norditalienske by heller ikke er så ringe endda.
»Nu har jeg været væk i seks år, og det er enormt spændende at være i udlandet. Jeg lærer rigtig meget om mig selv, og hvor heldige vi er i Danmark. Der er mange ting, der er gode ved Danmark, men jeg nyder Italien. Italienere er søde og passionerede omkring fodbold. Det er fedt. Jeg er glad for at bo i Torino, det er en dejlig by. Jeg er nok mere en landpige, og når jeg selv skal slå mig ned, bliver det mere landligt. Men jeg har jo også boet i Valencia og Malmø, så jeg synes også, bylivet kan noget, men jeg savner virkelig min familie.«
Selvom Sofie Junge på et tidspunkt formentlig vender hjem til Danmark, så er det ikke sikkert, at det bliver lige efter karriererne. Hun er enormt passioneret omkring klimaet og udviklingsarbejde specielt i Afrika, hvor hun også har været på et projekt i Ghana.
Og netop et sted i Afrika kan hun godt se sig selv at bo i en længere periode.
»Jeg har altid haft en drøm om at bo i Afrika. Jeg elsker folket. De er så livsglade, selvom det er svære kår, de lever under. De tror fortsat på fremtiden, og de er glade for de små ting i livet. Det er fantastisk at opleve. Mange steder har de brug for en hjælpende hånd, og det vil jeg gerne give dem.«
»Det er lidt svært at finde ud af, hvad man vil. Jeg kan godt blive lidt forvirret over det. Nu handler det bare om at nyde, jeg kan leve af at spille fodbold, så længe det varer.«
Når karrieren så slutter, så ved hun, at hun i hvert fald gerne vil lave udviklingsarbejde.
»Jeg har det sådan, at jeg gerne vil tilbage til Danmark, men det er udviklingsarbejde og gerne i Afrika, som jeg vil arbejde med. Om det bliver politisk, gennem en ngo eller på et FN-kontor, er ikke til at sige.«
Sofie Junge Pedersen har en bachelor i politik og administration.
