En sociolog, en landstræner og en fanformand kritiserer brugen af videodommersystemet VAR. Der skal værnes om passionen og begejstringen, er de enige om.
Kender du følelsen af at hoppe euforisk op af sofaen med et jubelbrøl, fordi dit favorithold lige har scoret?
Eller ølregnskyllen og fælleskrammeren med andre fodboldfans på stadion, når dit hold scorer?
Så kender du nok også nedturen, når glæden og jublen veksles til en nedtur over et underkendt mål.
Indførslen af videodommersystemet VAR i flere store ligaer samt Champions League har skabt mange af den slags reaktioner.
Det kan være skadeligt for spontaniteten og lidenskaben blandt tilskuere og tv-seere.
Det mener Arve Hjelseth, idrætssociolog ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU.
- VAR ødelægger den del af spontaniteten, der er knyttet til at glæde eller ærgre sig over scoringer. Fordi en ganske betydelig andel af scoringer vil blive tjekket.
- Det vil på sigt påvirke den spontane og euforiske jubel ved scoringer, fordi man altid jubler med et lille forbehold, siger Arve Hjelseth.
Sociologen peger på fodbold som en ekstra sårbar sportsgren, fordi der ikke er så mange højdepunkter at glæde sig over.
- Fodbold er en sport, som er struktureret sådan, at der er meget få højdepunkter. En fodboldkamp indeholder i gennemsnit mellem 2,5 og 3 scoringer. Det er meget lidt.
- Man kan sidde eller stå i 90 minutter, uden at der bliver scoret et eneste mål. Det sker ganske ofte.
- Så den værdi, en scoring har, er enormt høj i fodbold, fordi det ene øjeblik kan afgøre hele kampen. Det er grundlaget for de voldsomme glædesudbrud, som scoringer har, forklarer Arve Hjelseth.
Spændingen er knyttet til mulige scoringer, og den umiddelbare glæde kan forsvinde, fordi glæden hurtigt kan blive taget fra en igen.
- Det bliver lidt mindre spontant. Og man kan føle, at man taber ansigt, hvis man har jublet over et mål, som viser sig at blive underkendt.
- Man kigger måske over på modstandernes fans, som giver dig fingeren. Det kan føles meget smertefuldt at have jublet over noget, der ikke var grund til, mener sociologen.
Claus Amondsen, formand for De Danske Roligans, husker, da Danmark fik dømt et straffespark imod sig ved VM i Rusland i sommeren 2018.
- Vi kan jo spole tiden tilbage til sidste sommer, hvor der var VM, og vi blev ramt af VAR-systemet første gang.
- Der gik det jo ikke ligefrem vores vej. Så vi havde det sådan, at det måske ikke var så godt, siger Claus Amondsen.
Fanformanden er dog tilhænger af VAR, hvis det kan fungere hurtigere, end tilfældet er i dag.
- Indtil videre har vi ikke set det i andre landskampe eller i Superligaen. Det er kun, når vi ser det i Champions League og lignende, at man godt kan sidde og blive en smule irriteret over, at det kan tage så lang tid.
- Selv jeg som ærkefodboldfan kan dog godt forstå, at det er vigtigt, at man får de rigtige kendelser.
- Der er sgu da ikke noget værre, end når dommeren selv står efter kampen og erkender, at det var noget skidt, siger Claus Amondsen.
Lars Søndergaard, der er landstræner for fodboldkvinderne, så VAR blive indført ved kvinde-VM tidligere i år, og han følger også brugen af det i England. Han er ikke begejstret.
- Det fungerer ikke. Hvis man ser Premier League og nogle af de ting, der bliver dømt, så sker der virkelig nogle fejl, mener Lars Søndergaard.
Han har flere gange siddet på stadion, hvor der har været VAR, og han synes, at man skal vente for længe, fordi det går alt for langsomt.
- Hvis man sidder som menig tilskuer, fjerner det begejstringen ved fodbold, hvis man hele tiden skal sidde og vente på en VAR-dommer. Om der er mål eller ej.
- Hvis VAR kan gøre fodbolden mere retfærdig, skal man selvfølgelig bruge det. Men på den anden side fungerer det ikke i øjeblikket, for der er simpelthen for mange fejl, mener han.
/ritzau/
