Snagede i kærestens telefon: 'Jeg blev fysisk dårlig'
Det celebre par fra England har hængt det beskidte vasketøj ud med deres offentlige snak.

Det celebre par fra England har hængt det beskidte vasketøj ud med deres offentlige snak.

Den tidligere topmodel Abbey Clancy er gift og har fire børn med den tidligere landsholdsspiller Peter Crouch - og parret er meget åbenmundet.
Faktisk så meget, at hun i deres podcast indrømmede, at hun snagede i hans telefon - og blev fysisk dårlig, da hun gjorde et fund. Det skriver The Sun.

Den tidligere Tottenham- og Liverpool-angriber starter med at sige, at hun ikke skal rode i hans telefon, men 'det gør alle piger', lyder hendes forsvar.
Men tilbage til hendes fund.
»Jeg fandt ud af, at du var forelsket i Jet fra serien Gladiators,« siger hun og henvender sig så til lytterne.
»Jeg talte ikke med ham i to dage efter, og han sagde: 'Abbey, hun er ligesom 60', og jeg sagde: 'Jeg er ligeglad, det gjorde mig fysisk syg', jeg var så ked af det.«
Crouch forsvarer sig med, at hans gode øje til skuespilleren Diane Youdale var på sit højeste længe før forholdet med Clancy - cirka da han var 14 år gammel.
I dag er han blevet 45 år og har været sammen med sin kone i over 20 år.