Slutter med et brag: 'Der er kaos i Brøndby'
Superligaens punktum sættes med et derby, hvor FCK ender med at stjæle den europæiske plads, lyder det fra B.T.s fodboldeksperter.

Superligaens punktum sættes med et derby, hvor FCK ender med at stjæle den europæiske plads, lyder det fra B.T.s fodboldeksperter.

Sæsonens sidste livline er kastet ud til Brøndby og FC København, og kun en kan redde lidt af æren efter de skuffende præstationer.
Torsdag mødes de på Vestegnen om en plads i europæisk fodbold, og der er splittelse blandt eksperterne i podcasten B.T. Fodbold:
Hvem har mest kniven for struben?
»FCK har mest brug for at vinde. Brøndby har givet op på denne sæson, så det føltes også underligt, at Brøndby kunne vinde bronze så langt inde i sæsonen med så fatalt et forår.
»FCK ser ind i, at de missede pokalen, missede top 6 og hvis de så definitivt misser europæisk fodbold, så vil de se ind i et meget mørk økonomisk fremtid,« siger B.T.s fodboldekspert Emil Berggreen.
Hans med-ekspert, Jannick Liburd, er uenig.
»Brøndby har mest brug for denne sejr. Der er kaos på ledelsesgangene med Benjamin Schmedes ude og en manglende direktør. Der skal ske så meget i det transfervindue, og hvis de er med i Conference League-spillet, så vil det give dem medvind, når de skal hente spillere.«
Begge er dog enige om, hvem der ender med at løbe med billetten til den europæiske kvalifikation.
»Det gør FCK,« siger Berggreen.
»FCK vinder, og det er mest af alt, fordi de har en betydelig bedre træner,« lyder det fra Liburd.
Du kan følge braget på B.T., men lyt allerede nu til podcasten B.T. Fodbold: