Det er blot en uge siden, at ægteskabsbomben blev smidt.

Efter 30 år sammen var det nemlig slut.

Manchester City-træner Pep Guardiola og hustruen, Cristina Serra, besluttede pludselig – ifølge spanske medier – at gå fra hinanden, efter førstnævnte har forlænget sin kontrakt i den engelske storklub. Siden da har der dog været stille fra begge parter. 

Indtil nu.

Pep Guardiola og Christina Serra under sidste års Wimbledon.
Pep Guardiola og Christina Serra under sidste års Wimbledon. Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

For Cristina Serra bryder nu tavsheden, efter skilsmisserygterne har floreret i mere end en uge.

Over for mediet Lecturas, der har konfronteret Serra i et supermarked i Catalonien, slår hun nemlig fast, at hun har det godt på trods af den voldsomme opmærksomhed, der har ramt hendes privatliv.

»Perfekt, tak. Jeg har det fint,« lød det korte svar til det spanske medie.

Christina Serra og Pep Guardiola har boet hver for sig siden 2019, hvor hun flyttede tilbage til Barcelona for at fokusere på nogle forretningsmæssige interesser.

De har i øvrigt tre børn sammen.