Barcelona går efter at slå klubrekorden på 28 ubesejrede kampe.

Hvis de vinder på onsdag mod Valencia, vil de slå rekorden, der blev lavet i 2010-11. Her var stjernerne også dengang Lionel Messi og Andres Iniesta, mens Puyol styrede forsvaret.

Hvis de slår Valencia, vil Barcelona dermed nå op på hele 29 kampe uden nederlag, hvilket altså vil være klubrekord.

»Mere end statistikken er jeg interesseret i de samlede målsætninger, som vi har, og dem kan vi først nå i slutningen af sæsonen,« udtaler Barcelonas træner Luis Enrique ifølge BBC.

»Vi ligger godt til i alle turneringer, men der er stadig lang vej endnu,« fortæller Enrique.

Barcelona, som vandt både La Liga, Copa del Rey og Champions League i Enriques første sæson, ligger i toppen af La Liga med tre point ned til Atletico Madrid og mangler stadig at spille en kamp.

De mødte Arsenal i Champions Leagues 1/8-finaler og Valencia i Copa del Rey semi-finalen, som de vandt 7-0.

»Vi har styr på det«, udtaler Barcelonas venstre back Jordi Alba.

»Det er noget af et resultat at have spillet 28 kampe uden at tabe. Vi skal forblive i toppen.«

»På Mestalla gik vi ud for at vinde, som vi altid gør. Den første kamp var meget god, men vi skal stadig vinde den anden, så det er en vigtig kamp,« fortsætter Jordi Alba.