Der var bumstille på Odense Station søndag aften, da Christian Eriksen pludselig faldt om under landskampen mellem Danmark og Ukraine.

En voldsom situation, der sendte chokbølger. På stadion, hos seerne og verden over. Ikke mindst fordi, at det ikke er første gang.

Efterfølgende har der hersket mange spekulationer om, hvorvidt Christian Eriksen kan eller vil fortsætte sin professionelle fodboldkarriere. Hvis man spørger Viaplays fodboldekspert og tidligere landsholdsspiller Thomas Gravesen, står svaret helt klart.

»Det her har intet med en karriere at gøre længere. Det her har med livet at gøre. Det er Christian Eriksens liv, det drejer sig om,« siger han mandag i et interview med Viaplay, som du kan se øverst i artiklen.

Thomas Gravesen stiller blandt andet skarpt på den situation, som landsholdsspilleren nu for anden gang sætter sin kone i.

»Jeg så hans kone storme ned på banen en gang mere. Hvad er det for et scenarie, han sætter hende i? Man må tænke lidt længere end sin egen næsetip. Fodbold er totalt irrelevant, når sådan noget her sker,« lyder det fra Thomas Gravesen.

Både danske og ukrainske spillere stod side om side, efter søndagens landskamp blev afbrudt.
Både danske og ukrainske spillere stod side om side, efter søndagens landskamp blev afbrudt. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fodboldeksperten gør klart, at hvis ikke Christian Eriksen selv træffer beslutningen om at træde tilbage, så må der er være nogle ansvarlige, der gør. Eksempelvis den øverste DBU-ledelse.

B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge, peger på, at selvom vi endnu ikke har alle detaljerne om Eriksens andet kollaps, så bør episoden alligevel tvinge landsholdsspilleren til at stoppe op og overveje fremtiden.

Efter Christian Eriksen første gang faldt om til EM i 2021, fik han indopereret en pacemaker. 

Noget, der effektivt hjælper en person med en tilstand som Christian Eriksen, og som var afgørende søndag. Men samtidig langt fra garanterer, at en lignende hændelse ikke kommer til at ske endnu flere gange

Efter den chokerede aften søndag meddelte DBU kort tid efter, at Christian Eriksen efter omstændighederne havde det godt.