Skuddrama, slanger og kaos i lufthavnen: VM-hold ramt af problemer før første kamp
Schweiz træner blandt andet tæt på en 'slangezone'.

Schweiz træner blandt andet tæt på en 'slangezone'.

På torsdag går det løs, når verdensmesterskaberne i fodbold fløjtes i gang i Mexico.
Men flere hold melder nu om problemer med deres træningsfaciliteter, skriver franske Figaro.
Tæt på Englands kommende base i Kansas City, fandt et skyderi sted søndag.
Her blev ni personer såret i episoden, som fandt sted mellem et hotel og området omkring englændernes træningslejr. Ingen af de sårede er dog i livsfare.
Mens englænderne har skydevåben tæt på lejren, kæmper schweizerne med et helt andet problem.
Det schweiziske landshold har slået sig ned i et område, hvor myndighederne advarer om slanger.
Ifølge amerikanske medier er der registreret slangebid i området, og holdet har selv markeret en såkaldt 'slangezone' omkring træningsanlægget på sociale medier.
Også Iraks landshold har fået en kaotisk start på VM-eventyret.
Holdets stjerneangriber Aymen Hussein blev tilbageholdt i næsten syv timer ved ankomsten til Chicago, mens landsholdets officielle fotograf blev nægtet indrejse trods gyldigt visum.