Skred fra festen: Haaland spottet til modeshow
Mens de norske fans ventede forgæves på stjerneangriberen ved slottet, var Erling Haaland allerede stukket af

Mens de norske fans ventede forgæves på stjerneangriberen ved slottet, var Erling Haaland allerede stukket af

Det hele kulminerede i Norge, da landsholdsheltene skulle fejres foran det royale slot, men den absolut største stjerne manglede.
Erling Haaland havde knap nok nået at trykke Kong Harald i hånden, før han sad på et fly med kurs mod Italien.
Spekulationerne gik hurtigt på, om han blot skulle på ferie og dase den af inden sæsonstart.
Grunden til den pludselige rejse til Sicilien var dog en helt anden.
Erling Haaland deltog nemlig sammen med kæresten, Isabel Haugseng Johansen, i et eksklusivt Dolce & Gabbana-modeshow.
Her sad turtelduerne på første række sammen med gigantiske navne som sangerinden Jennifer Lopez og Hollywood-stjernerne Christian Bale og George Clooney.
Også holdkammeraten Sander Berge fravalgte den norske heltefejring til fordel for det fashionable modeshow. Sammen med Erling Haaland snuppede han et privatfly direkte fra Oslo til Sicilien.
Flere fans blev dog dybt skuffede over, at stjerneangriberen ikke dukkede op til den store paradekørsel. Her forsvarede landstræner Ståle Solbakken ham dog og sagde, at det skyldtes flyets forsinkelse.
»Vi var meget forsinkede - så han (Haaland) havde, hvad kan vi sige, planlagt at time det til perfektion. Han og Sander havde nogle aftaler, der ikke kunne brydes,« fortalte landsholdschef Ståle Solbakken til TV 2 Norge.